Fortsæt til indhold
Aarhus

Ny skov ved Åbo skulle standse forurening af grundvandet

Nu har det vist sig, at forureningen slet ikke stammer fra overfladen, men sandsynligvis fra en punktforurening længere væk.

Erik Nørby
Prøveboringer sidste år ved en gammel ukontrolleret losseplads ved Pindsmøllevej afslørede forekomst af stoffet 4-CPP, men der skal flere boringer til, før det kan fastslås, om forureningen ved Åbo Kildeplads stammer derfra. Foto: Frede Busk Sørensen

En skov på størrelse med Riis Skov er de seneste knap tre år plantet ved Åbo vest for Ormslev, primært for at beskytte en af Aarhus Vands vigtigste kildepladser mod nedsivning af pesticider fra landbruget.

Problemet er bare, at den forurening, man har kendt til på stedet siden 1997, har vist sig måske slet ikke at stamme fra overfladen, men fra en såkaldt punktforurening et sted i omegnen.

Det kan f.eks. være en sprøjteplads ved et landbrug, en gammel losseplads eller et sted, hvor der en gang er sket et uheld med sprøjtegifte.

Foreløbig har man mistanke til en gammel losseplads ved Edslev et par km syd for Åbo.

Problemer mange år frem

»Da vi planlagde skovrejsningen for nogle år siden, kendte vi kun til forurening i den vestlige side af kildepladsen. Men inden for de seneste få år er det gået helt galt, og vi fik mistanke om, at der er tale om en punktforurening,« siger geolog Bo Vægter, Aarhus Vand.

Geolog ved Region Midtjylland Frede Busk Sørensen, som står for opsporingen af punktkilden til forureningen, tror, den kan give problemer for Åbo Kildeplads mange år frem i tiden.

»Stammer forureningen fra den gamle losseplads, har den foreløbig været ca. 40 år undervejs til Åbo, så der kan gå mange år endnu, inden det sidste er nået frem,« siger han.

Til den tid er træerne i Åbo Skov for længst vokset alle over hovedet. Alene Aarhus Kommune har investeret 6,2 mio. kr. i skoven, desuden har staten, Aarhus Vand og en privat ejer haft udgifter.

Spørgsmålet er, om træerne kunne have gjort større gavn for drikkevandet et andet sted.

»Fornuftigt projekt«

I en mail skriver byrådsmedlem for Socialdemokraterne og næstformand i Aarhus Vand Camilla Fabricius, at hun ikke er »et sekund i tvivl om, at skovrejsningen på 75 hektar er et fornuftigt projekt. Skovrejsningen er nemlig med til at sikre grundvandet for fremtiden, når vi får styr på den egentlige forurening.«

Hendes partifælle og ordfører for vand og skovrejsning Steen B. Andersen tror, forureningen er fjernet på relativt kort tid.

»Hvis det tager 20 år, kunne man måske have plantet træerne et andet sted i stedet, men jeg tror ikke, det tager så lang tid,« siger han.

Venstres medlem af teknisk udvalg, Gert Bjerregaard, hæfter sig ved, at skovrejsningen blev besluttet, da man vurderede, at forureningen stammede fra overfladen.

»Nu viser det sig, at det måske er et miljøsvin, der har deponeret nogle dunke, og det gør ikke et helt erhverv til syndebuk. Det er fint at lave skovrejsninger, men havde vi kendt til lossepladsen dengang, skulle skoven ved Åbo måske ikke have været i den størrelsesorden,« siger han.

Fane af forurening

Geolog Bo Vægter forestiller sig, at en tynd fane af forurenet grundvand strømmer ned mod den lavtliggende kildeplads.

»Den fane skulle vi gerne finde, så vi kan sætte en boring ned og pumpe vandet op, inden det når kildepladsen. En anden mulighed er at få gravet forureningen væk, men derefter vil der stadig gå et antal år, inden det ebber ud,« siger han.

Måske er fanen fundet, for i en ny boring lidt syd for Åbo Kildeplads er der fundet hele otte gange grænseværdien for 4-CPP. Vand derfra pumpes nu efter tilladelse fra Aarhus Kommunes miljøafdeling ud i et nærliggende vandløb, hvor det fortyndes så meget, at det ikke skader.

8 af 9 boringer ved Åbo er forurenet med stoffet 4-CPP, så kun vand fra den niende boring sendes videre til forbrugerne.

Grænseværdien for, om vand med pesticider må bruges, er 0,1 mikrogram/liter. I de fleste boringer ligger mængden under grænseværdien, men i Aarhus sendes vandet ikke videre til forbrugerne, hvis der overhovedet er målbare mængder af pesticider i.

Læs også