»Vi var nødt til at forbedre arbejdsmiljøet«

Fagforeningen HK Østjylland har haft omkring halvdelen af sine 90 ansatte i Aarhus på stresskursus, fordi ledelsen kunne mærke på nogle afdelingers trivsel, sygefravær og sygemeldinger, at de var pressede.

»Vi var simpelthen nødt til at gøre noget for at forbedre deres arbejdsmiljø,« siger Berit Dehli, kontorchef i HK Østjylland.

Ifølge hende kan man absolut mærke en forbedring, siden HK for fire år siden begyndte på stresskurserne. Før kom sygemeldingerne ud af det blå. I dag er det sjældent, at en medarbejder fra den ene dag til den anden får stress.

»Vi er blevet bedre til at tage det i opløbet. Vi kan ikke undgå stressede situationer, men vi er blevet bedre til at planlægge os ud af det og tage vikarer ind, ligesom vi taler åbent om stress,« siger Berit Dehli.

Hun forklarer, at lederteamet tager ansvar for, at medarbejderne skal undgå stresssygemeldinger. Nogle har de opfordret til at blive deltidssygemeldte, så de kunne komme ovenpå. Og hos andre medarbejdere, som oplever stressede perioder, diskuterer ledelsen prioritering af opgaver med dem eller tager opgaver fra dem.

Stress er dyrt

Hvis nogen skal sygemeldes, er man nødt til at hyre vikarer ind, og det kan ses, at der bliver klaret færre opgaver. Det er dyrt at erstatte en medarbejder, og det tager lang tid at få en lige så dygtig medarbejder.

»Stresssygemeldinger er spild af ressourcer, og der er meget at hente på bundlinjen ved at tage det i opløbet,« siger Berit Dehli og tilføjer:

»Men det handler også om menneskesyn: Vi opfatter ikke stress som et personligt problem. Det hænger også sammen med, at vi er nødt til at agere i forhold til fagforeningens holdninger udadtil.«

Grunden til, at nogle afdelinger er pressede i perioder, er, fordi mange af opgaverne er styret af lovgivning, og der er tidsfrister på. Dermed kan mængden af opgaverne ikke styres, og hele afdelinger var meget stressede.

Holder øje med hinanden

Derfor er der blevet arbejdet på noget så simpelt som prioritering af opgaver – hvad skal ordnes først, og hvad kan parkeres?

»Vi arbejder med noget, der hedder kontrolcirklen. De opgaver, som medarbejderne hverken har ansvar for eller indflydelse på, skal de ikke bekymre sig om. Vi letter lidt skuldrene på dem ved at synliggøre det,« siger Berit Dehli.

Derudover er der blevet talt om, hvordan medarbejderne hver især reagerer i pressede situationer – nogle bliver tavse, andre bliver hysteriske – for at holde øje med, om nogle er ved at blive for pressede over for lang tid.

»Man holder øje med sine nærmeste kolleger. Ledelsen holder også øje, men vi har så mange medarbejdere, at vi ikke kan være hos dem hele tiden,« siger Berit Dehli.

Værktøjer gør en forskel

Bente Overgaard er vejleder i job- og vejledningsafdelingen hos HK Østjylland, hvor hun har arbejdet i 32 år. Hun reagerer f.eks. i pressede situationer ved at have svært ved at prioritere, hvilke opgaver hun skal løse først. Og så lukker hun sig meget inde på kontoret.

»Folk kan tro, at man skal koncentrere sig, når man lukker døren. Og det tror man måske også selv i første omgang, men hvis det bliver ved for længe, så kan det ende galt,« siger Bente Overgaard.

Hun er glad for, at hun og kollegerne er blevet opmærksomme på hinandens stresssignaler samt har fået forskellige værktøjer, fordi hun har oplevet, at afdelingen er blevet mere presset gennem årene.

I job- og vejledningsafdelingen har der ikke været stresssygemeldinger de senere år.

»Det har helt sikkert gjort en forskel, at vi får stoppet det i opløbet. Ellers tror jeg, det var gået galt,« siger Bente Overgaard og forklarer, at både hun selv og andre har været oppe i det ”gule felt”, hvor man er godt presset og på vej ind i det rigtig stressede røde felt.

»Nu er det blevet lovligt at sige, at man kan mærke, at man er ved at blive stresset, og så bede om at få færre eller mindre pressede arbejdsopgaver. Før havde jeg den her fordom om, at andre ville opfatte det som svaghed, og derfor ville jeg klare det hele selv,« siger Bente Overgaard.