Fortsæt til indhold
Aarhus

Morder på fri fod

Skuddrab: To dage efter sin formodede likvidering blev den 57-årige Allan Holmbo Sørensen fundet i sin lejlighed. Trods en intens jagt har politiet hverken gerningsmand eller mordvåben endnu.

Jonas Hvid | Jacob Haislund

De to smæld druknede i den aarhusianske sommer.

Det var den 3. august 2013. I en lejlighed på fjerde sal i Teglværksgade 9 ved Vesterbro Torv i hjertet af Aarhus havde en ukendt gerningsmand efterladt to skudhuller i kroppen på den 57-årige førtidspensionist Allan Holmbo Sørensen; et i nakken og et i overkroppen.

Det præcise tidspunkt, hvor skuddene faldt, kendes ikke. Men ifølge beretningerne om sagen blev Allan Holmbo Sørensen formentlig likvideret først på eftermiddagen den lørdag for snart fem måneder siden.

Det skete i entreen til den 57 kvm store lejlighed, hvor han havde boet i 11 år.

Det var der, han blev fundet af en kammerat to dage efter forbrydelsen, den 5. august. Da begyndte en storstilet morderjagt. Den jagt pågår endnu.

Fremtiden tegnede ellers lys for Allan Holmbo Sørensen. Han var netop blevet gift med en thailandsk kvinde og stod ifølge dagbladet BT over for at rejse tilbage til Thailand i løbet af få måneder.

Allan Holmbo Sørensen var kendt som en del af det aarhusianske misbrugsmiljø. I slutningen af 1990’erne havde han afsonet en straf i Statsfængslet i Møgelkær for hashhandel. Men frem til sin død førte han ifølge beskrivelserne af ham en stille tilværelse og holdt sig mest for sig selv.

En krævende efterforskning

I Østjyllands Politi blev alle ressourcer sat ind.

Retsmedicinere kom fra København for at besigtige gerningsstedet. Civile betjente stemte dørklokker i Teglværksgade, hvor ingen tilsyneladende havde taget notits af de to pistolskud, og hvornår de havde lydt.

Mordvåbnet var ingen steder at finde, og motivet var svært at afklare.

Men alt tydede på, at Allan Holmbo Sørensen selv havde lukket sin drabsmand ind i lejligheden, og at de to kendte hinanden. Politiets teori kredser om hævn eller jalousi.

Sagen i Teglværksgade har i sig selv krævet »langt mest« af alle sager i afdelingen for personfarlig kriminalitet i Østjyllands Politi i 2013. Det oplyser fungerende vicepolitiinspektør Claus Danø efter et år, der som beskrevet på forsiden har været usædvanligt drabeligt med fem drab mod nul eller et i de foregående år.

»Det har krævet mange ekstra ressourcer i denne afdeling, og det har også gjort, at vi har nedtonet mindre personfarlige sager og andre efterforskninger,« fortæller Claus Danø.

Ud over drab dækker afdelingen bl.a. brande, sædelighed, politisk og såkaldt æresrelateret kriminalitet samt terror. Claus Danø ønsker ikke at oplyse, hvilke områder der er blevet nedprioriteret, og han vil heller ikke fortælle, hvor mange ansatte der er blevet afsat til drabsefterforskninger i årets løb.

»Nogle har været her i 14 dage, mens det var mest hektisk, mens andre er her i et halvt år,« siger han.

Udviklingen overrasker langt fra Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi på Aalborg Universitet. Han betegner drab som »den ultimative forbrydelse« i en dansk kontekst.

»Drabssager har en ekstremt stor bevågenhed for ordensmagten. Det er et ressourcekrævende område, men på den anden side har man også en meget høj opklaringsprocent,« lyder det fra professoren.

Læs også

Den sølvgrå Mondeo

Tilbage i Teglværksgade kom nye oplysninger til offentlighedens kendskab, mens slutningen af august nærmede sig.

Endnu havde Østjyllands Politi ikke pågrebet nogen mistænkte for drabet. I stedet var en sølvgrå Ford Mondeo – en model med soltag fra 1994 – i centrum.

Bilen havde tilhørt Allan Holmbo Sørensen, og ifølge politiet havde bilen været ude at køre både før og efter skuddrabet. Morderen havde siddet bag rattet, formodede Claus Danø og hans team.

Lørdag den 24. august fra kl. 11 og nogle timer frem gennemførte Østjyllands Politi en stor aktion, hvor forbipasserende i Teglværksgade blev standset og spurgt, om de havde bemærket noget mistænkeligt præcis tre uger tidligere. Om denne aktion førte noget med sig, har politiet ikke delt med offentligheden, men fire dage senere, den 28. august, skete der noget.

På et værested for misbrugere i det centrale Aarhus anholdt betjente en 58-årig mand og sigtede ham for drabet. Dagen efter blev manden varetægtsfængslet, og i tiden efter gennemgik politiet videoovervågning fra tankstationer, banker m.m. i jagten på billeder af Allan Holmbo Sørensens bil. Målet var at finde billeder, der kunne identificere føreren.

Efterforskningen har nu stået på i 147 dage. Østjyllands Politi har været langt omkring, men nu er man efter alt at dømme tilbage, hvor man begyndte.

Løsladt

Den 11. december blev den 58-årige drabssigtede løsladt, fordi anklagemyndigheden vurderede, at beviserne ikke længere kunne retfærdiggøre en varetægtsfængsling.

Den 58-årige er fortsat sigtet i sagen, men en afgørelse lader til at have lange udsigter. Efter løsladelsen oplyste den 58-åriges advokat, Finn Søgaard, til BT, at det endnu ikke er lykkedes politiet at finde mordvåbenet.

Ifølge JP Aarhus’ oplysninger mangler man også beviser eller vidneforklaringer, der kan placere den mistænkte på gerningsstedet.

Det uopklarede plager

Efterforskningen fortsætter, oplyser Claus Danø, der ærgrer sig over, at sagen ikke er opklaret endnu. Og den reaktion forstår Michael Hviid Jacobsen godt.

»Ud over, at det er noget, der helt tydeligt hjemsøger de pårørende til den person, der er blevet slået ihjel, hjemsøger det i vid udstrækning de politifolk, der arbejder med sagen, når man ikke finder gerningsmanden. Det er et område, hvor man er vant til at have en høj opklaringsprocent. Man indsætter alle ressourcer, og man hører om politifolk, der flere år efter en uopklaret sag fortsat plages af, at man ikke fandt gerningsmanden,« konstaterer han og tilføjer, at det også påvirker samfundet, at en morder går ustraffet omkring.

»Der er ikke noget, der tyder på, at man har større sandsynlighed for at begå kriminalitet igen, fordi man er morder. Men den kendsgerning, at et menneske, som har slået et andet menneske ihjel, kan gå ustraffet omkring, er voldsomt krænkende for hele samfundets retsfølelse,« siger Michael Hviid Jacobsen.