Drømmen om top 30

Om 10 år vil Oliver Jespersen leve af at spille golf.

Det kræver hårdt arbejde, og derfor har han stået ude i forældrenes have og øvet sig i at chippe bolden over hegnet i løbet af formiddagen, selv om temperaturen danser omkring frysepunktet.

Træning er den eneste vej til toppen, har han erfaret fra sine forældre.

De har begge dyrket elitesport. Hans mor, Vivi Kjærsgaard, var anfører for håndboldlandsholdet, da det i 1993 vandt VM-sølv og blev Danmarks darlings.

Hans far, Henrik Jespersen, var med på AGF’s førstehold, da det i 1986 blev dansk mester. Oliver er et af de største golftalenter i Danmark. Selv om det måske virker nærliggende, føler han ikke et pres fra sine forældre om at skulle slå til. Tværtimod.

»Nogle af mine modstandere har sagt lidt om, at mine forældre var gode til sport, men det har ikke påvirket mig. Jeg tror, at det er en fordel, at min far og mor har dyrket sport på højt niveau. De presser mig ikke, fordi de ved, at det ikke hjælper. Det er vigtigt med forståelse fra forældrene, og der har jeg en fordel,« siger Oliver Jespersen, hvis lillebror spiller på AGF’s U14-hold.

Vivi Kjærsgaard nikker. Hun mener ikke, at man kan presse nogen til at blive gode.

»Har man talentet og viljen, skal man nok blive god,« siger hun.

Oliver fortæller, at han bliver mindre presset end sine kammeraters forældre.

Tungt pres

»Fordi vi selv har været der, presser vi ikke på. Det er der mange andre forældre, der gør. Men vi ved, at det ikke nytter noget, for det er ikke det, der gør spillere bedre, det er deres egen træning, og der er vi ikke med,« siger Henrik Jespersen, der huserede på AGF’s midtbane i midten af 1980’erne, da ”de hvide” sidst toppede i dansk fodbold.

Oliver tager ordet og slår fast, at han selv lægger tungt pres på sig selv.

»Det er klart mig selv, der sætter mest pres på. Nogle gange har jeg haft nogle grimme oplevelser, hvor jeg har svinet mig selv til. Hvis jeg ikke gør det godt nok, træner jeg endnu mere for at blive bedre. Det er den måde, jeg kommer af med aggressionerne,« siger han.

»Man kan have nok så stort et talent, men hvis man ikke træner og kæmper for det, er det dem, der ikke har så stort et talent, men træner helt vildt, som når længst,« siger Henrik Jespersen, mens Oliver fortæller, at hans far er god til at minde ham om, at han skal huske at træne.

»Man bliver ikke god til noget, hvis man bare sidder derhjemme,« siger han.

Henrik Jespersen mener, at det er en fordel for Oliver, at han er vokset op i en sportsfamilie.

»Oliver har været med os rundt til kampe og turneringer, så han er vokset op i sportens miljø og har derfor set, hvad der kræves af en elitesportsudøver,« siger han.

Henrik og Vivi fortæller, at de én gang har givet et råd til Oliver. Det var, da han blev siet fra til ungdomslandsholdstruppen til fordel for en anden.

»Han mente, at han var mindst lige så god som den anden. Der fortalte vi, at man bare må kæmpe videre i stedet for at give op, for det bliver man ikke bedre af,« siger Vivi Kjærsgaard.

Valgte golfen

Oliver Jespersen begyndte at spille golf, da han var syv år. På det tidspunkt spillede han allerede fodbold og håndbold. Som 12-årig skulle han vælge, hvad han ville satse på, og da faldt valget på golf.

»Det var egentlig fodbold og håndbold, der tog mest fokus, indtil jeg fandt ud af, at jeg hellere ville spille golf,« siger han og fortæller, hvorfor valget faldt på golf.

»Jeg synes, golf er fedt, fordi jeg har det for mig selv. Når det går dårligt, er det kun mig, der kan gøre det bedre igen,« siger han og fortæller, at han en gang imellem savner gejsten, der er på et hold.

Umiddelbart fristes man til at tro, at fravalget af håndbold og fodbold var en skuffelse for Olivers forældre, men sådan hænger det ikke sammen.

»Det vigtigste for os er, at Oliver går op i noget, som han synes er fedt. Vi er ligeglade med, om det er fodbold, basketball eller golf,« siger Vivi Kjærsgaard.

Oliver Jespersens forældre følger hans karriere tæt, men de er ikke altid med, når han spiller turneringer.

»Det ville være irriterende, hvis mine forældre var med hele tiden,« siger Oliver.

»Vi kan ikke fortælle, hvordan han skal svinge jernet, og vi har meget andet at se til også, så vi nøjes nogle gange med at følge med på internettet« siger Vivi Kjærsgaard.

»Det handler også om at lære at klare sig selv. Nogle forældre bærer deres børns golftasker og smører mad til deres børn, men det gør vi ikke,« siger Henrik Jespersen.

Drømmen om top 30

Senere på foråret skal Oliver forsøge at tilspille sig en plads i landsholdstruppen, der i sommerferien skal spille EM.

I bruttotruppen er nogle af hans bedste venner, som også er hans nærmeste konkurrenter til EM-pladsen. Det ser han kun som en fordel.

»Vi deler samme drømme og snakker om alt, både golfting og drengeting. Det påvirker mig ikke, at vi er gode venner og samtidig konkurrenter. Det er bare fedt at møde nogle, der har samme drømme som mig,« siger Oliver.

Udover EM skal Oliver forsøge at følge op på de gode resultater fra sidste sæson, hvor han blandt andet blev nummer tre til junior-DM, nummer 11 ved senior-DM og bedste amatør ved ECCO-tour.

»Mit mål for i år er at vinde mindst én turnering, jeg vil være med om sejren ved junior-DM, og så skal jeg i top 10 ved senior-DM,« siger han.

Hans drøm er at blive så god, at han kan leve af at spille golf.

»Mit store mål for karrieren er at spille med på PGA-touren og komme i top 30,« siger han.

Til sommer er Oliver færdig med at gå på idrætsefterskole i Ikast. I stedet vender han tilbage til Aarhus, hvor han skal begynde på Marselisborg Gymnasiums Team Danmark linje. Når han om fire år er blevet student, vil han gerne til USA på scholarship og spille golf.

»Jeg synes, Oliver skal gå efter sine drømme i fremtiden. Hvis han vil til USA, skal han gøre det. Det er godt, hvis han bliver god nok til at leve af golf, men ellers er det bare ærgerligt. Så har han da i hvert fald prøvet på det,« siger Vivi Kjærsgaard.