En langtidsholdbar melodi
Tonerne fra klokkespillet i rådhustårnet kan være en 8-900 år gammel komposition.
Året er 1509. Det er maj, men en kold vind fra nord bærer skarp duft af ramsløg med sig fra Riis Skov ned over byen. I vinden er også toner, der får to fiskere i strandkanten til at standse op og hvile mod deres træbåd. Den ene peger mod en gruppe drenge klædt i mørkt og med skovens lysegrønne bøgekviste i hænderne. De synger, mens de går i rækker. To og to. Ordene er latin.
”Iiiin vernaaa-aaalis teeee-eeemporis…”
Vinden snapper nogle af ordene. Det er ligegyldigt. Fiskerne forstår dem alligevel ikke. Men melodien husker de. Og de brummer videre - også efter at disciplene er forsvundet ind gennem Katedralskolens port, hvor de er blevet mødt af en af byens helt store mænd; Martini Borupii, scholæ cathedralis Arhusiensis olim rectoris, eller bare Morten Børup, som århusianerne kalder ham.
Året er 2009. Det er radioen, der leverer lydkulissen. Danmarks Radios Pigekor synger en jazzet version af den samme melodi, som drengene sang og fiskerne nynnede den dag for 500 år siden.
Sangen er ”Carmen Vernale” også kaldet ”In Vernalis Temporis”.
Tekstforfatteren kender vi. Det er Aarhus Katedralskoles rektor i perioden fra 1490 til 1526, Morten Børup. Børup skrev sangen, så de nye studenter – eller disciple – ved særlige lejligheder og på gudsfrygtig vis kunne hylde foråret. Teksten kunne sandsynligvis læses første gang i Børups bog-debut ”Carmen Vernale” fra 1491. Men det ældste, bevarede eksemplar af den latinske tekst er fra 1577.
Frederik Moth sørgede for, at der kom dansk tekst til sangen i 1895. Den danske version fik titlen ”Frydeligt med jubelkor”, som Carl Nielsen komponerede en ny melodi til i 1902. Det ligger fast.
Til gengæld er der nogen uenighed om melodiens ophav og alder.
Den første, nedskrevne version af melodien i nodeform står at læse i den finske sangsamling ”Piæ Cantiones” fra 1582.
Musikeksperter hævder dog, at melodien på grund af sin tonale opbygning er i nær familie med gregoriansk sang - opkaldt efter pave Gregor den Store, som var pave fra 590 til 604. Altså kan der være tale om en melodi, der er langt ældre end Morten Børup. Nogle eksperter peger på, at 1100-1200-tallet kan være et godt bud.
Det var med andre ord en usædvanligt langtidsholdbar melodi, der fik nyt liv i 1948 den 4. august klokken 16.00, da klokkespillet i rådhustårnet blev indviet. Århus Studentersangere sang dertil…
”Iiiin vernaaa-aaalis teeee-eeemporis…”
Siden har århusianerne kunne ane melodien svæve i vindene over byen i sin fulde udstrækning hver dag kl. 12. Og dermed fik Århus sin kendingsmelodi – kun bestridt af C.C. Møllers tidligere så populære dansemusik fra slutningen af 1800-tallet ”Århus Tappenstreg” med undertitlen ”eller hvorledes Jette Hansen kom i Skoven, hvor hun traf sin Aarhus Kjæreste, og dansede med ham, saa de bleve gifte kort efter”! Men det er en helt anden sang.
brian.felde@jp.dk