Kanon kaotisk kapsejlads i universitetssøen

Rekordpublikum til rekordkaotisk kapsejlads i søen ved Aarhus Universitet. Medicinerne forsvarede titlen, og det gyldne bækken dukkede op af søens vand. Og dagen var heldigvis fuld af sindssyge indfald.

Sådan en ting kan simpelt hen ikke rummes på 100 eller 200 linjer - den skal selv ses og høres.

Vi snakker om "Kampen om det Gyldne Bækken" - den årlige, sindssyge kapsejlads i universitetssøen, hvor sejlads blot er en biting.

Og underlige indfald er hovedsagen.

»Jeg mærker mellemmenneskelig kærlighed, så det syder og bobler. Giv dog hinanden et knus. Spred noget kærlighed,« forkynder en af de fire konferencierer, der kalder sig Vikarkontoret.

»Der ligger en mand her, som hedder Kim, og han siger, at det er, fordi han har drukket for mange øl. Vi må derfor bringe en advarsel: Man skal ikke drikke på tom hjerne,« råber en anden af de fire.

Eller hvad med den her - afledt af sygeplejerskernes noget specielle padlestil, hvor de liggende på maven i gummibåden roede med armene:

»Heidi, jeres ro-stil? Er der nogen speciel grund til, at I har rumpen i vejret,« spørger konferencierne.

»Ja, det gælder om at have tyngden i vejret,« lyder svaret.

Og den slags guldkorn falder i stimer, samtidig med at nogle deltagere skubbes i vandet af andre deltagere, øldrikkende deltagere falder omkuld på modsatte bred, og alt muligt andet underligt passerer for øjnene af én, så der i sandhed bliver tale om totalteater.

Hverken kran eller elefant

I år var 13 hold tilmeldt dysten, så "Kampen om Det Gyldne Bækken 2004" blev en absolut stor ting. Publikumsmæssigt var der vist også tale om rekord med et mylder af studerende på plænerne i alle fire verdenshjørner. Sidste år var vurderingen 10.000 tilskuere - i år var der endnu flere.

På to områder var der dog tilbagegang i forhold til 2003-udgaven: Anders Lund Madsen var der ikke som konferencier og intro'erne - altså holdenes ankomster - var ikke helt så spektakulære som tidligere, hvor elefanter og kæmpekraner har kastet blær over dagen.

Dog tog ingeniørerne i år prisen med en ombygget, gammel, grøn Opel Kadett stationcar, som nærmest blev pakket op og viste sig at indeholde en katapult-agtig konstruktion, som efter nedtælling fra 10 svingede op af bilens indre og kastede holdets gummibåd i vandet - den gav applaus.

Bækkenet forsvandt

Arrangørerne Umbilicus, festforening for medicinerne, var forsvarende mestre fra sidste år, da Det Gyldne Bækken i øvrigt forsvandt i søens brune vand.

Heldigvis dukkede en dykker op med trofæet inden gårsdagens dyst, som blev en rendyrket fornøjelse for Umbi. Arvefjenden, juristerne, røg ud i indledende heat og forsøgte forgæves at obstruere medicinerne i finalen, som ellers var et opgør mellem økonomerne, tandlægerne, statskundskaberne og medicinerne.

Ligesom i de indledende - og meget kaotiske heat - var der også i finalen regulært snyd og slagsmål mellem holdene, men medicinerne demonstrerede den bedste padling og øldrikning og sejrede sikkert foran økonomerne.

Således forbliver Det Gyldne Bækken endnu et år hos medicinerne, der i øvrigt festede natten igennem sammen med ca. 1.000 andre studerende i Ridehuset.

jorgen.rye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.