Navnet er Rosendahl

I februar måned optrådte hun på forsiden af musikmagasinet Gaffa - kun i ført en pistol. Hun har skrevet en sang til en James Bond-filmen. Og så nægter hun, trods sit gode udsende, blot at være sangsild.

Det var tæt på.

Tæt på at sangerinden Pernille Rosendahl fik lov at levere titelsangen til James Bond-filmen ''Tomorrow never dies''.

Men æren gik som bekendt til Sheryl Crow.

Det tager Pernille Rosendahl ikke så tungt - nu gælder det bandet Swan Lee, som netop har udsendt deres første CD ''Enter'' på eget pladeselskab.

Et album, som fik anmelderne til at trække de store roser op af hatten.

I Jyllands-Postens anmeldelse fik Swan Lee følgende med på vejen:

''En ny særdeles lovende dansk trio, der vil være i stand til at markere sig som et vægtigt alternativ til tidens ulidelig letkøbte og lalleglade poppinligheder''.

Et gennemgående element på ''Enter'' er Pernille Rosendahls store fascination af James Bond, og på albummet findes også hendes bud på en James Bond-sang. Nummeret er skrevet sammen med hendes tidligere kæreste guitaristen Tim Christensen.

»Sangen skrev vi for sjov i en kæmpe rødvinsbrandert, og da vi spillede den for vores trommeslager, syntes han, at den lød som et James Bond-nummer,« fortæller Pernille Rosendahl.

Slået på målstregen

Sangen blev indspillet og sendt til USA, hvor den kom med i den afgørende runde, men Pernille Rosendahl blev dog slået på målstregen af Sheryl Crow. Den danske sangerinde var ikke kendt nok til at synge det kommende Bond-hit, og der gik rygter om, at en anden skulle synge sangen.

»Vi vidste godt på forhånd, at det kun er legender, der får lov at skrive titelnummeret til James Bond, så den ære ville ikke gå til os, men vi var overraskede og glade for, at de kunne lide nummeret,« siger Pernille Rosendahl.

Som et lille plaster på den musikalske forfængelighed blev nummeret skamspillet i Danmarks Radio som ''Ugens Uundgåelige'' på P3 i slutningen af december.

Bond-babe

Pernille Rosendahl er vokset op med James Bond, og hendes barndoms jul indbefattede altid en tur i biffen for at se heltens nyeste præstationer på lærredet.

»Jeg elsker de gamle James Bond-film. Det er et griner-univers, hvor helten klarer alt, men med et glimt i øjet, og så er der masser af humor i filmene. James Bond har alt det dér gear - biler, fly eller kuglepenne, der kan alt,« siger Pernille Rosendahl.

I februarmåned gav hun den selv som Bond-babe på forsiden af musikmagasinet Gaffa - ikke i ført andet end en pistol og en yderst veldrejet krop.

»Sådan ser jeg jo mig selv hver eneste morgen,« lyder det ganske nøgternt fra sangerinden på spørgsmålet om, hvordan det er at se sig selv afbilledet nøgen over det ganske land. Hun uddyber:

»Det er mere end at se mig nøgen, der er glimt i øjet. Det er ikke som siliconebryster på forsiden på mandemagasinet M!,« siger Pernille Rosendahl, som måtte lægge øre til en del kritik for de ellers flotte billeder.

»Kritikken gik på, at det var et billigt trick. Men billederne er ikke ment selvhøjtideligt, men som en sjov ting, der hænger godt sammen med historien om James Bond,« forklarer Pernille Rosendahl.

Fri fortolkning

Udover James Bond handler teksterne på albummet ''Enter'' om at turde og turde at sige nej. Om kærlighed og mangel på samme, og om spøgelser og idoler.

Pernille Rosendahls tidligere kæreste Tim Christensen fra det nu opløste band Dizzy Mizz Lizzy har været meget inspireret af deres forhold og ikke mindst brud i teksterne på hans første soloalbum ''Secrets on Parade'', men lytterne skal lede langt efter samme musikalske bearbejdning af bruddet i Pernille Rosendahls tekster.

»Jeg skriver selvfølgelig om, hvad der sker i mit liv. Jeg ved, hvad jeg har ment med teksten, men jeg har ikke lyst til at proppe det ned over hovedet på folk. Fortolkningen af vores plade er op til folk selv,« siger hun.

Der er ikke meget ''hjerte rimer på smerte'' over teksterne, men der imod gådefuld poesi, som lytteren selv kan skabe en historie over.

Pernille Rosendahl beskriver Swan Lees stil som melankolsk pop tilsat et drømmende univers og en masse forskellige instrumenter - på debutalbummet ''Enter'' findes alt fra harmonika til strygere.

»Jeg bliver meget inspireret af tankevirksomheden i mit hoved. I de her år sker der meget, og lige nu er jeg meget optaget af at se afkastet af de valg, jeg tidligere har fortaget,« fortæller Pernille Rosendahl, som netop er fyldt 29 år.

Rock-forskrækkede

Et af de valg som Pernille Rosendahl, Jonas Struck og Emil Jørgensen, der tilsammen udgør Swan Lee, har foretaget, er at starte deres eget pladeselskab.

Gruppen blev trætte af at løbe pladeselskaberne på dørene - ikke fordi pladeselskaberne var uinteresserede, men fordi Swan Lee ikke var interesserede i at gå på kompromis.

»Pladeselskaberne ville kun have mig, men vi ville lave en plade sammen. Branchen er meget rock-forskrækkede i øjeblikket, de er bange for fusere og tør ikke tage en chance,« siger Pernille Rosendahl, som ikke var interesseret i at blive markedsført som endnu en syngesild på pophimlen. Hun har tidligere sagt farvel til London og muligheden for at udgive et album på Virgin med en kendt producer ved roret, fordi hun ikke troede på projektet.

Pernille Rosendahl kalder starten af Go Go Records for et nødvendigt onde, men understreger, at bandet i dag er glade for beslutningen, selv om det har været hårdt arbejde og mange penge op af lommen.

»Det har lært os at kæmpe. Vi danskere er vant til at få alt forærende, og vi har det så godt og hyggeligt,« siger sangerinden og fortsætter:

»Vi kæmper, og vi har ikke andre at takke, når det går godt eller skidt. Vi skal selv tage ansvar og være voksne.«

Voksen eller ej, nu gælder det en turné rundt på de danske spillesteder, og lørdag aften går Pernille Rosendahl og Swan Lee på scenen i Musikcaféen.

Swan Lee, Musikcafeen, lørdag den 21. april, klokken 20.30

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.