Aarhus-rapper om helt særlig restaurant: »Jeg går altid herfra helt energifyldt og klar på mere«

Grønt neonlys og duften af stegt lam.

Balkanmusik brager ud af højttalerne, høj latter fylder rummet, mens personale og gæster taler om kap med klirrende bestik.

Det er torsdag aften på Partizani Grill i Aarhus.

Det er vildt og kaotisk og afslappet og hyggeligt – her er de ord ikke modsætninger, men smelter sammen som en familie.

Jeg kunne skrive i stride strømme om denne unikke restaurant. Men det må blive en anden gang. For i aften er det ikke stedet, der er i centrum.

Det er Søren Karim Bech.

En aarhusiansk rapper, der er lige så meget en del af byens puls som Partizani selv.

»Det er en fest, når man kommer herind. De kommer altid med en skarp, når man ankommer. Du ved: Man føler sig hjemme.«

Vi sidder ved et bord fyldt med lam, kartofler og brød. Der er øl på bordet, og vi skåler i en rakija – en brændevin fra Balkan-området, mens Søren Karim forklarer, hvorfor han har valgt netop dette sted.

»Det har jeg, fordi det bare har en unik stemning. Jeg har tit det problem, når jeg tager ud og spiser med mine rappervenner, at vi skal holde en afdæmpet tone. Men ikke her – her kan vi være os selv.«

»Her kan man råbe lige så tosset, man vil, og skabe sig og sige dumme ting. Uden at nogen som helst opdager det. Og sådan et sted er det fedt at spise.«

Hvad betyder det at kunne være sig selv på et sted som Partizani?

»En gang imellem, når vi f.eks. har lavet podcastafsnit, så er vi pissefulde, når vi er færdige, og tager på restaurant,

og så bliver vi tysset på. Eller ejerne kigger skævt til os. Vi føler, det er en buzz kill at spise.«

»Her forlader du stedet mere opløftet, end da du kom. Der er nogle mennesker, der får energi af, du ved, larm og sociale sammenhænge. Sådan er jeg. Jeg går altid herfra helt energifyldt og klar på mere.«

Aarhus og musikken

Søren Karim Bech har været en del af den aarhianske rapscene hele sit voksne liv. Han slog for alvor igennem som en del af den aarhusianske hiphop-gruppe Bogfinkevej i 2015. Deres hitsingle ”Smilets By” fra 2016 er siden blevet en uofficiel Aarhus-hymne.

I november 2024 udkom han med sit første soloudspil under eget navn: Søren Karim.

»Jeg synes, at jeg rapmæssigt måske er i mit livs form. Jeg har fundet en god balance i forhold til billedsproget, flow og rim.«

»Og det falder mig relativt nemt at lave de her sange. Så jeg er rigtig glad for det. På en eller anden måde udlever jeg det, jeg altid har arbejdet hen imod. Det er melodisk, som jeg altid har kunnet lide.«

I forbindelse med dit soloprojekt er du gået fra at kunne gemme dig lidt som en del af en gruppe til lige pludselig at stå forrest i skudlinjen. Hvordan har det skifte været?

»For at være helt ærlig så har det faktisk været en smule voldsomt. Jeg synes, at jeg har været mere eksponeret for internet-trolls og hate og sådan noget der, end vi har været i Bogfinkevej.«

»Men ud over det så er det også fint nok. Jeg har altid haft det meget nemt ved at være mig selv, så derfor er det nemt nok at lave videoer og content. Men det er klart, at det er en lille smule hårdere, for nu er det kun en selv, der bliver bedømt.«

Hvornår udgiver du næste single?

»Det gjorde jeg på valentinsdag, 14. februar. Jeg har valgt at udgive et breakup-nummer, der hedder ”Flod”. Nummeret handler om gråd i et parforhold. Det er sådan en rigtig catchy breakup-sang, hvor vi har filmet video i Thailand. Jeg er rigtig stolt af rappen på det nummer.«

Aarhus har altid haft en stor plads i hjertet hos dig, er det rigtig forstået?

»Jeg har altid følt mig lidt rodløs, men i mine teenageår fandt jeg ud af, at min identitet er, at jeg er fra Aarhus.«

Hvorfor er du aldrig flyttet fra Aarhus?

»Vi kommer jo for helvede ikke fra en eller anden lille ... Vi kommer jo ikke fra Langå eller sådan noget. Vi kommer jo trods alt fra Aarhus. Ikke noget ondt om Langå, men jeg mener ... det burde kunne lade sig gøre at leve af musik i Aarhus.«

Hvilke aarhusianske musikere ser du som store forbilleder?

»Steffen Brandt synes jeg udmærker sig ved, at han har fundet den perfekte balance imellem at gøre noget folkeligt og let forståeligt, og han formulerer det på en vildt simpel måde, men så er det alligevel virkelig smukt og poetisk. Det, synes jeg, er ... For mig er han et kæmpe forbillede. Det største forbillede, hvad det angår.«

Samtidig betegner han aarhusrapperen Marwan som sin yndlingsrapper.

»Vi, der hører hans musik og læser hans ting, eller hvad end vi gør, os, der oplever ham, vi har en 1-1 direkte linje ind til hans hjerte. Han er 100 pct. uredigeret. Helt ned til talefejlene, du ved, i hans musik. De er ikke luget ud. De er der stadigvæk. Det er det smukkeste.«

Hvor er du i livet lige nu?

»Jeg er 34 år gammel, du ved. Jeg bor i min egen lejlighed på kanten af Latinerkvarteret i Aarhus. Jeg arbejder som underviser for unge mennesker. Jeg har en rap-linje ude på FGU og også i det, der hedder Rap Akademiet. Jeg har en ny kæreste, som jeg har været sammen med i ret kort tid. Jeg er crazy forelsket. Det har været altopslugende på mange måder. Jeg fik et barn for et par år siden, og hendes mor bor i Sønderjylland, så jeg bruger mange timer på den jyske motorvej, hvilket også er terapeutisk på en måde.«

Han ser ud, som om han vurderer, hvordan han har det.

»Jeg er virkelig glad for, hvor jeg er nu. Jeg har fundet noget balance i mit liv, men det har også været en proces. Nogle gange føles det, som om livet bare tager én med på en rutsjebanetur. Det er både på godt og ondt. Men nu er det, som om alt falder på plads, og det føles, som om der er plads til både kærligheden, musikken og at være en del af noget større.«

»Det har ikke været nemt at balancere alt det her – ny kærlighed, arbejde, musikken og alt det, der følger med. Men det føles, som om det er på den rigtige vej nu.«