Én klage var nok: Nu skal graffiti-kunstners AGF-værk helt væk

En række grå kommunale elskabe omkring Ringgaden har i løbet af sommeren fået en overhaling af graffiti-kunstneren Johan Wiklund.

Og som avisen tidligere har kunnet fortælle, er projektet støttet af Aarhus Kommune og en del af kommunens ”Bedre Byrum”-projekt, som ligeledes har været med til at give en lang række busbobler i byen en farverig forvandling.

Men ikke alle er lige tilfredse med det, de ser.

Eller rettere en person, som har et horn i siden på ét bestemt værk - et værk som nu skal laves om.

For en aktindsigt viser, at Aarhus Kommune har modtaget én klage over et af de graffitimalede elskabe.

Helt præcist drejer det sig om, det elskab, der står på Marselis Boulevard lige over for Stadion Allé, som er blevet dekoreret med et stort AGF-logo.

»Tak for din henvendelse«

»Vil du sende mig en kopi af den tilladelse, du gennem kommunen har givet til Johan Wiklund (graffiti-kunstneren, red.), i forhold til, at han frit har lov til at male reklamer for børsnoterede selskaber som AGF A/S cvr-nr 83839910 på bl.a elskabet ved Marselis Boulevard?« lyder det i klagen til kommunen, der er sendt 11. september.

Seks dage senere vender Teknik -og Miljø-forvaltningen tilbage og med et svar, hvor det står klart at AGF-værkets dage er talte:

»Vi har foretaget en konkret vurdering af det pågældende el-skab kunstværk – og har på baggrund af det, haft en dialog med kunstneren om at lave et nyt værk. Tak for din henvendelse,« skriver projektleder for Bedre Byrum i Teknik og Miljø, Marie Overgaard Nielsen, i sit svar.

Til avisen oplyser Marie Overgaard Nielsen, at mailklagen og den efterfølgende beslutning var forbi kommunens jurister og hendes egen chef, og hun fortæller, at det har været svær beslutning at nå frem til.

»Det er det jo, fordi det er jo ikke et logo, som er bestilt af AGF, eller en reklame der er bestilt af en virksomhed. Det er en kunstner, som har fået kunstnerisk frihed til at udføre et værk, så ja, det var en svær beslutning,« siger hun.

Logo er no-go

Det, der dog i sidste ende har været det springende punkt og afgørende søm i værkets ligkiste, er ifølge projektlederen, at der er tale om et logo for en kommerciel aktør.

»Fordi der er tale om et logo her, så kan den være sværere at argumentere for, at det er passende, fordi nogen vil se det som kunst, og nogen vil se det som en reklame for en virksomhed,« siger Marie Overgaard Nielsen.

Så når en anden kunstner - der har ladet sig inspirere af sit lokalområde - kan få lov til at udsmykke en busboble, der hylder fodboldklubben Brabrand IF og ”de blå brasilianere”, så skyldes det dels, at Brabrand IF ikke er en privat virksomhed, men også at motivet ikke er af klubbens logo eller af kommerciel karakter, fortæller projektlederen.

Men man kan jo også sige, at én ting er, at AGF er et børsnoteret selskab, men det er jo også en idrætsforening med en amatørafdeling. Kunne I ikke også have tolket det på den måde, at det var en hyldest til en lokale idrætsforening ligesom i Brabrand?

»Jo, det kunne vi måske. Men det er jo vildt svært, hvordan man lige går ind og vurderer, og vi er jo nødt til på en eller anden måde også at gå lidt med livrem og seler som kommune - så det her har været en vurderingssag, som vi sammen har lavet med vores jurister i Teknik og Miljø. Så der er nok også nogen, der bliver fornærmet over, at vi maler værket over - det er svært at vinde,« siger Marie Overgaard Nielsen.

Kunstneren har jo også malet en filur-is på et elskab i Frisko-krydset, det er vel også en reklame for en privat virksomheds signatur-is. Kan den så godt blive stående?

»Altså nu forholder vi os til den specifikke sag, som borgeren har henvendt sig på, og det værk, vedkommende har klaget over, det var det med AGF. Og jeg har også gået alle de andre værker igennem og vurderer, at der ikke er lignende tilfælde - og det er jo heller ikke et Frisko-logo, der er malet ved den, du nævner.«

Men det er vel en slags fortolkning af Friskos gamle logo, som er malet på bagsiden?

»Okay, men nu forholder vi også til den, som vi har vendt internt, og det er den med AGF, men som tidligere nævnt er vores umiddelbare vurdering, at der ikke findes lignende tilfælde, men vi vil selvfølgelig forholde os til potentielle henvendelser, hvis de skulle komme,« siger projektlederen.

Forholder sig til klage

Så forskellen er også, at der er en, der klager i det ene tilfælde, og der er ikke nogen, der har klaget over elskabet med filur-isen?

»Ja, og det er jo sådan, at hver gang vi rører ved noget i det offentlige rum, så vil der jo være nogen, som enten kan finde det frastødende eller noget helt andet, og så går vi jo ind og kigger på den enkelte sag og vurderer det fra gang til gang. Og så vil jeg sige, at det er jo et fåtal, der går ind og klager over det. De fleste er jo vildt begejstrede for de her elskabe, som kunstneren har lavet hen over sommeren, og synes det er mega fedt,« siger Marie Overgaard Nielsen.

Men giver den her sag jer anledning til at granske nogle flere af de her kunstværker for mulig reklame af private virksomheder på kommunens elskabe?

»Ikke lige umiddelbart, for vi har ikke fået andre lignende henvendelser, og de henvendelser, jeg får, er jo overvejende positive. Men det er klart, at hver gang, vi får en henvendelse, så går vi jo ind og vurderer det. Men på stående fod kan jeg ikke huske, at jeg har været ude for noget tilsvarende, hvor det var et decideret logo, vi skulle forholde os til,« siger Marie Overgaard Nielsen, som siden 2019 har beskæftiget sig med kunst i det offentlige rum.

Når man ikke har skullet forholde sig til noget tilsvarende, påpeger hun også, at denne type kunst-projekter på elskabe også er relativt nyt land for kommunen. Marie Overgaard Nielsen varsler dog, at man højst sandsynligt kommer til at skærpe i kunstnernes kontrakter i fremtiden.

»Og det er jo fint, at borgeren har gjort os opmærksom på det, og så tror jeg fremadrettet, at vi nok skærper det her med et par linjer inde i kontrakten, hvor man på en eller anden måde gør det klart, at vi selvfølgelig skal væk fra logoer og andet direkte kommercielt udtryk,« siger Marie Overgaard Nielsen.

AGF-elskabet kommer til at stå lidt endnu, inden det indenfor nærmeste fremtid skal males over, men hvad der skal op i stedet, kan projektlederen ikke svare på i skrivende stund, idet man endnu ikke har modtaget skitser fra kunstneren.

»Men motivet vil jo formentlig ligge op af noget med fodbold, men det bliver så bare ikke et logo,« slår projektlederen fast.