D-vitamin er solskinsvitaminet, du ikke vil undvære

Vi danner primært D3-vitamin fra solens livgivende stråler. Når de rammer huden, aktiverer det kolesterolet under huden, og der dannes et fedtopløseligt forstadie til D-vitamin. Det skal lige en tur forbi lever og nyrer med mere, før det er endeligt aktiveret, men så er det til gengæld også et af kroppens absolut væsentligste hjælpestoffer, vi her får produceret. Dette livsvigtige vitamin kan nemlig helt naturligt beskytte os mod sygdom.

D3-vitamin hører til gruppen af fedtopløselige vitaminer, og det er det mest immunmodulerende vitamin, du kan danne i din krop. Det har overordentlig stor betydning for din generelle sundhed og er derfor ikke et vitamin, du ønsker at have for lave niveauer af. D3-vitamin spiller en helt naturlig rolle i balanceringen af kolesterol og blodtryk. Det indgår også i beskyttelsen mod blandt andet infektioner, tuberkulose, Morbus Crohn, multipel sclerose og attaks ved sclerose samt osteoporose.

Nu viser ny forskning med dansk deltagelse, at det også kan beskytte mod kræft. Studiet, der er et befolkningsstudie af halvanden mio. danskere, er netop publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Science. Du kan læse mere om, hvordan du sikrer dig det vigtige D3-vitamin, her i artiklen.

D-vitaminrevolutionen startede for 20 år siden

Det hele startede for cirka 20 år siden. Året var 2005, og jeg var på konference i USA. Temaet for dette års Institute for Functional Medicine-symposium var immunforsvaret. En af underviserne var læge og forsker Michael F. Holick, manden, der skulle vise sig at revolutionere vores viden om D3-vitaminets betydning. Jeg kan huske, at jeg følte mig dybt taknemmelig over at kunne sidde der og høre om hans nye og banebrydende opdagelser om dette betydningsfulde vitamin, som ingen rigtigt regnede dengang.

Tidligere var formodningen nemlig, at D3-vitamin primært havde betydning for knoglesundheden og kunne modvirke frakturer blandt børn og ældre. Formodninger, der i dag udfordres af nye studier. Michael F. Holick åbnede vores øjne for D3-vitaminets livsvigtige betydning. Han påviste, at vi har D-vitamin-receptorer overalt: i hjernen, tarmene, brystvævet og mange andre steder og altså ikke kun i nyre- og knoglevæv, som man troede engang. Han påviste også, at mangel på dette væsentlige vitamin kan øge risikoen for udvikling af en lang række sygdomme. Lige siden har jeg været stor fortaler for, at vi danskere skal sikre os tilstrækkeligt høje D3-vitaminniveauer – hele året rundt.

Derfor er D3-vitamin så vigtigt

Helt ny dansk forskning har dokumenteret, at der ikke alene er en højere kræftforekomst blandt mennesker med lave D3-vitaminniveauer, men at D3-vitamin også er i stand til, sammen med en særlig tarmbakterie – bacteroides fragilis – at gøre mus mere modstandsdygtige over for kræft. D3-vitamin ser, ifølge denne nye forskning, ud til at kunne samarbejde med tarmbakterierne og dermed målrette immunforsvaret mod kræftceller.

D3-vitamin spiller i det hele taget godt sammen med tarmmikrobiomet, hvor cirka 70 pct. af vores immunforsvar bor. Her kommer D-vitaminets immunmodulerende effekt rigtigt til sin ret. Vi ved, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet har afgørende indflydelse på vores generelle sundhed og på udviklingen af en lang række sygdomme. Det ser ud til, at samme tendens, som ses ved kræftforekomst og lave D-vitaminniveauer, også gælder for andre lidelser herunder autoimmune sygdomme. Det vil sige, at mennesker med lave D3-vitaminniveauer kan være mere udsatte i relation til sygdomme som gigt, lupus, type 1-diabetes, multipel sclerose med mere.

Det er i dag veldokumenteret, at det rent sundheds- og forebyggelsesmæssigt er en rigtig god idé at sikre sig tilstrækkelige D3-vitaminniveauer i kroppen året rundt. Alligevel må det konstateres, at cirka halvdelen af den danske befolkning mangler dette livsvigtige vitamin, når vi rammer november-december måned.

Måske det vigtigste vitamin, du kan danne

D3-vitamin er et solskinsvitamin, og tilgangen til sommerens D-vitaminer er således helt gratis. Om vinteren må vi derimod enten jævnligt rejse sydpå eller tage det vigtige vitamin som kosttilskud. Det er ikke alle, der er opmærksomme på dette. Desværre, for kronisk D3-vitaminmangel er en snigende tilstand, der kun giver ganske diskrete symptomer som træthed, uoplagthed, smerter i led og muskler med mere.

Behovene for D3-vitamin er individuelle, og mennesker, der er mørke i huden, har et BMI over 25, er ældre, tildækkede eller lider af alvorlig sygdom har øget behov for tilskud af D3-vitamin. Solen frembringer for eksempel seks gange mere D-vitamin i en lys hud end i en mørk. Så benyt dig nu endelig af, at du lige om lidt kan komme ud at nyde forårssolen. Flere studier har vist, at alle os, der lever i de nordlige lande, stort set kun danner D-vitamin naturligt i maj, juni og juli måned, hvor solen står højest på himmelen. Og vel at mærke kun, hvis vi dyrker solen intelligent. Det vil sige under hensyntagen til vores hudtype og tidspunktet på dagen. Det betyder individuelt tilpassede 15 til 30 minutter hver dag i solen. Søg skygge imellem klokken 12 og 15, hvor UV-indekset er højest. Blot et kortvarigt ophold i solen på 15-30 minutter vil kunne stimulere til dannelse af cirka 20,000 i.u. D-vitamin (500 mcg.), og da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, så fungerer det så smart, at vi kan lagre solskinsvitaminet til senere brug.

Den absolut bedste kilde til D3-vitamin er solens stråler. Du finder ganske vist små mængder D-vitamin i for eksempel fede fisk, æggeblommer og okselever, men det er særdeles vanskeligt alene at spise sig til tilstrækkeligt høje niveauer af D-vitamin via maden. Du kan derimod opholde dig fornuftigt i solen om sommeren og dermed opbygge et lille lager, der normalt holder frem til november måned. Fra september til maj kan det anbefales at tage et D-vitamin tilskud. Nogle kan have glæde af et kosttilskud med D3-vitamin året rundt, for vores behov er individuelle.

D3-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der potentielt kan overdoseres. Der skal dog vældig store doser til. D-vitamins effekt kan sammenlignes med en omvendt U-formet kurve, hvor for lave niveauer kan øge risikoen for sygdom, men det kan for høje niveauer også. De fleste ligger derfor bedst i området 70-120 nmol/l i blodet året rundt og kan således doseres individuelt derefter.

Denne artikels indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer eller sygdomme, bør du altid konsultere din læge.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor de har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden.