Fortsæt til indhold
Aarhus

Kasino i Aarhus har fået seks påbud om overtrædelse af hvidvaskloven

Ved en inspektion hos Royal Casino Aarhus fandt Spillemyndigheden grund til at give seks påbud til kasinoet om overtrædelse af hvidvaskloven. Kasinoet selv mener, at påbuddene er i »den mindste småtingsafdeling«.

Royal Casino i Aarhus er lige så overdådigt udsmykket, som dets navn. Gulvet er draperet i rød velour, væggene er prydet med malerier. I loftet hænger en lysekrone ned fra et himmelmalet loft.

Her kan man spille blackjack, poker eller på rouletten. Men da Spillemyndigheden var på inspektion, var det med en helt anden hensigt.

Spillemyndigheden er ansvarlige for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark, hvor spillere er beskyttet mod unfair og ulovligt spil. Den 16. juni kunne man således meddele, at Royal Casino havde fået seks påbud om overtrædelse af hvidvaskloven.