Fortsæt til indhold
Aarhus

Jobvæksten i Østjylland fortsætter – Aarhus trækker udviklingen

De aarhusianske virksomheder beskæftigede ved indgangen til 2023 knap 150.000 lønmodtagere. »Det er ret vildt« og en vækstrate, som vi næppe kommer til at se igen foreløbig, mener en erhvervsanalytiker.

Der skal mere end en pandemi, krig i Ukraine og historisk høj inflation til for at slå beskæftigelsen i stykker. Lokale hoteller og restauranter er blandt de brancher, som har skabt flest nye job i de seneste år. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

De private virksomheder i Aarhus Kommune har været det helt store vækstlokomotiv, når det kommer til ansættelse af nye medarbejdere.

Generelt steg beskæftigelsen på landsplan frem til udgangen af 2022, men i Østjylland er det særligt de private virksomheder i Aarhus Kommune, som har hyret nye folk.