Fortsæt til indhold
Aarhus

Fra aarhusiansk mejeriprodukt til verdensomspændende succes

Magnum-isen er med sin knasende chokolade og bløde vanilje-is en iskold succes fra Aarhus. I et lille mejeri ville en gruppe is-entusiaster skabe et luksusprodukt, der i dag er endt som en verdensomspændende favorit.

Jørgen Leth elsker is. »Også sådan en Magnum, man lige kan rive til sig på en tankstation. Det elsker jeg. Jeg elsker lyden, når chokoladen knuses af tændernes tag i det.«

Sådan lød den poetiske begejstring fra forfatter og filmmager Jørgen Leth, da han i tv-serien Mit Frankrig på TV2 i 2016 fik serveret den chokoladeovertrukne ispind. Ligesom Tour de France-ikonet har Magnum rødder i Aarhus, og i dag er det ikke kun Leth, men det meste af verden, der har kastet sin kærlighed over isen med den knasende chokolade-frakke.