Fortsæt til indhold
Aarhus

Unge ryger hash og skaber utryghed i Bispehavens halvtomme opgange

Først blev deres blokke dømt til nedrivning, og nu har en række beboere i Bispehaven i det vestlige Aarhus fået endnu mere utryghed at skulle forholde sig til.

En ung fyr stiller sig foran en af de høje nedrivningsdømte blokke i Bispehaven i det vestlige Aarhus med hætten trukket op over hovedet. Han holder øje med Jyllands-Postens udsendte. Vinden afslører, at det ikke er lovlig tobak, han ryger denne onsdag eftermiddag.