Fortsæt til indhold
Aarhus

Det handlede om signaler, da amerikansk militær gik i land på Aarhus Havn

Den amerikanske hær har sejlet 600 militærkøretøjer og containere fra Texas. Mandag morgen nåede skibet Aarhus Havn, og fra tidlig morgen trillede tonstunge militærkøretøjer ud på dansk jord.

Fra toppen af skibet vajer Stars and Stripes. Under den amerikanske fane triller tunge, sandfarvede militærkøretøjer ud af bugen på fragtskibet ”ARC Independence”. Ud på dansk jord. Ud på Aarhus Havn.

Amerikanske soldater i gule veste vinker militærbiler, bæltekøretøjer og containere videre ind på havnen.