Fortsæt til indhold
Aarhus

Fagforeninger leverer hård kritik af processen og lukkethed i sparerunden

Politikerne i Aarhus Kommune har fastlagt en spareproces, som betyder, at »civilsamfundets protester forstummer«, lyder kritikken. Borgmesteren afviser.

Har borgere og organisationer reelt indflydelse, eller er den aktuelle spareproces i Aarhus Kommune skindemokrati, som får civilsamfundets protester til at forstumme?

Noget tyder på det sidste, mener flere lokale fagforeninger, som bl.a. kritiserer byrådsflertallet for lukkethed i den spareproces, som blev sat i gang, da 30 ud af 31 politikere den 12. oktober vedtog budgetforlig 2023 og den medfølgende sparerunde på mere end 200 mio. kr.