Enhedslistens byrådsmedlemmer får lov til at gå imod partiets linje
Bestyrelsen fritstiller Enhedslistens byrådsgruppe i Aarhus til at stemme for budgetforliget, som et flertal i baglandet er imod. Medlem fra Øst-afdeling går enegang i bestyrelsen.
Når Aarhus Byråd onsdag skal stemme om kommunens budget, får Enhedslistens tre byrådsmedlemmer lov til selv at vælge, om de vil være for eller imod. Dermed kan to af partiets byrådsmedlemmer Katrine Vinther Nielsen og Thure Hastrup fastholde deres stærkt omdiskuterede underskrifter på budgetforliget.
Det står klart efter et møde søndag i kommunebestyrelsen for Enhedslisten Århus.