Villaejere frygter ny helhedsplan for Randersvej
Et forslag om etagebyggeri i villakvarterer langs Randersvej møder skarp kritik fra to fællesråd og en række beboere. Over 200 beboere har tilmeldt sig et borgermøde torsdag.
Nej tak til mere fortætning og etagebyggerier.
Det er meldingen fra Christiansbjerg Fællesråd til teknisk forvaltning og byrådspolitikerne i forbindelse med et forslag til en ny helhedsplan Randersvej-området, som i øjeblikket er i høring.