»Jeg ser frem til at arbejde for borgerne i Odder Kommune«

Med Lone Jakobi (S) får Odder en borgmester, som vil kæmpe for kvaliteten i dagtilbud og skoler, men om hun er for eller imod en kattegatforbindelse, er uvist.

Artiklens øverste billede
Odders nye borgmester, Lone Jakobi, kan godt lide at bruge tid i sin havkajak, når hun ikke laver politisk arbejde. Arkivfoto: Benjamin Nørskov

I nat blev Lone Jakobi (S) udnævnt som ny borgmester i Odder Kommune. Hun har siddet som 1. viceborgmester og formand for Børne-, Uddannelses- og Kulturudvalget. Derudover har hun også været medlem i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Miljø-, Teknik-, og Klimaudvalget.

Jeg har en klar forventning om, at samarbejdet i byrådet bliver godt, for sådan har det altid været.

Lone Jakobi (S), kommende borgmester i Odder Kommune

Til hendes nye postion som borgmester, siger hun:

»Det er en stor og vigtig post, jeg overtager, men jeg ser meget frem til det. Jeg ser frem til at arbejde for borgerne i Odder Kommune. Jeg har en klar forventning om, at samarbejdet i byrådet bliver godt, for sådan har det altid været. Vi har også haft en god og ordentlig valgkamp, så traditionen for ordentlighed vil jeg lægge mig i selen for, at vi fastholder.«

Lone Jakobis mærkesager har op til valget været bedre kvalitet i dagtilbud og skoler, fokus på den grønne omstilling og mere nærhed i borgerkontakten i kerneopgaver.

Den 46-årige politiker, der er uddannet antropolog, flyttede til Odder i 2005, hvor hun bor i Over Randlev. Hun har to sønner, og når hun ikke bruger sin tid med dem eller på politik, er hun ude at bevæge sig. Hun ror havkajak, går til yoga og løber en gang imellem.

Fremgang og modvind

I 2013 stillede hun op til kommunalvalg for første gang. Der fik hun 313 personlige stemmer, men hun havde til valget i 2017 gjort indtryk på borgerne i Odder Kommune, da hun der fik 1.768 personlige stemmer og derved kun blev slået af daværende borgmester, Uffe Jensen (V).

Inden kommunalvalget tirsdag den 16. november 2021 udtalte hun til DR, at hendes politiske forbilleder er:

»Svend Auken for sit engagement og evnen til at begejstre, Nelson Mandela for sin ukuelighed og vedholdende insisteren og tro på forandringen, Helle Thorning for at slå håret ud uanset og Mette Frederiksen for ledelse og dygtighed, for altid at være ”på bolden” og for evnen til at være i øjenhøjde med alle, hun møder i det levende levede liv – på gaden såvel som de bonede gulve.«

Lone Jakobi har i løbet af det seneste år haft en smule modvind. Der er bl.a. blevet rejst kritik over, at hun ikke vil tage stilling til en mulig Kattegatforbindelse, imens tidligere borgmester Uffe Jensen klart har udmeldt sin holdning.

Senest har TV 2 Østjylland kunnet fortælle om 12-årige Jakob Krøyer, som pga. psykiske udfordringer er i fare for både sig selv og andre. Hans forældre, Brynja og Per Krøyer, har kæmpet for, at deres søn kan få den rette hjælp. I starten af november fik TV 2 Østjylland Lone Jakobi i tale, hvor hun opfordrede til, at familien tog fat i deres sagsbehandler. Brynja Krøyer var ikke tilfreds med svaret, fordi det var det, de allerede havde gjort af flere omgange.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.