Rekordmange har afgivet stemme til valget
Et rekordstort antal borgere har allerede stemt til kommunalvalget, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Lørdag morgen var det foreløbige antal 20.545. Til sammenligning var tallene i 2013 på 10.164 stk. og i 2017 på 10.861 stk. i alt. Der er således tale om cirka en fordobling. Dermed er brevstemmeprocenten foreløbigt 7,5 pct. i 2021 mod 3,65 pct. i 2017.
Brevstemmerne tælles op sammen med de øvrige stemmer på valgdagen.