Desavoueret ordfører: »Vi har en tillidskrise i Enhedslisten«
»Tillidskrise« kalder Enhedslistens topforhandler, Lone Norlander Smith, sit eget baglands afvisningen af torsdagens budgetforlig på Aarhus Rådhus. Det billede kan bestyrelsen ikke genkende.
Venstrefløjspartiet Enhedslisten fik flere end 15 af sine mærkesager med i årets budgetforlig på Aarhus Rådhus.
I sidste øjeblik fastslog partiets lokalbestyrelse alligevel, at chefforhandler og politiske ordfører i Aarhus Byråd Lone Norlander Smith (EL) ikke kunne sætte sin underskrift på forliget. Der er for lidt klima og for få penge til udvikling…