Datalæk: Borgeres cpr-numre har ligget frit tilgængelige på kommunes hjemmeside

På Aarhus Kommunes side for byggesager har borgeres cpr-numre ligget til offentligt skue. Siden er lukket, mens fejlen bliver undersøgt.

Artiklens øverste billede
Ved en fejl har fortrolige dokumenter i forbindelse med byggesager været tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside minejendom.aarhus.dk. Her har det blandt andet været muligt at finde borgeres cpr-numre. Foto: Ernst van Norde

Aarhus Kommune har opdaget en kritisk datalæk på en af kommunens hjemmesider.

Det drejer sig om hjemmesiden minejendom.aarhus.dk, hvor man kan finde byggesager, tegninger og andre dokumenter fra byggesager i Aarhus. Her har man ved et antal ejendomme kunnet finde borgeres cpr-numre.

Det oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

»Vi undskylder situationen mange gange over for de berørte borgere. Vi er meget kede af, at deres cpr-numre har været tilgængelige. Det er en meget ubehagelig følelse, når ens personlige oplysninger er tilgængelige for andre. Vi sætter nu alt ind på at få kontaktet de berørte borgere og på at få fundet og udryddet fejlen,« siger Ann Hamborg, chef for Byggeri, Teknik og Miljø, i pressemeddelelsen.

Teknik og Miljø skriver i pressemeddelelsen, at man er bekendt med, at der har ligget fortrolige dokumenter tilgængelige på siden, men har endnu ikke klarhed over, hvor udbredt problemet er.

Århus Stiftstidende skriver, at avisen har foretaget en stikprøvekontrol i arkivet og har i 15 sager fundet navne, adresser og personnumre på 250 borgere. Det er bl.a. oplysninger på borgere, der skal høres i de pågældende byggesager.

Kommunen oplyser, at der ligger ca. 8 mio. dokumenter på minejendom.aarhus.dk, og at man, mens man undersøger årsagen til fejlen, har lukket hjemmesiden.

Det er lige nu ikke muligt at tilgå hjemmesiden minejendom.aarhus.dk

»Nu har vi lukket for Minejendom, så vi har mulighed for at undersøge fejlen til bunds. Før da kan vi ikke sige noget om omfanget. Vi holder hjemmesiden lukket, indtil vi ved, at der ikke længere er risiko for, at man kan finde personlige oplysninger på siden,« siger Ann Hamborg i pressemeddelelsen.

Minejendom er en selvbetjeningsløsning, hvor aarhusianske borgere og virksomheder kan finde oplysninger, tegninger og byggesagsdokumenter om tusindvis af ejendomme i Aarhus.

Meldt til Datatilsynet

Det er ikke første gang, Aarhus Kommune har problemer med datasikkerheden.

I 2014 kom det frem, at 1.600 cpr-numre fra intetanende borgere ved en fejl var lagt ud på portalen Open Data-initiativet af Aarhus Kommune. Oplysningerne blev delt i juni 2013, først knap et år senere i april 2014 blev Aarhus Kommune gjort opmærksom på problemet af en ekstern samarbejdspartner.

Dengang beskrev Datatilsynet over for JP Aarhus sagen som »en alvorlig sag med hele 1.600 cpr-numre, som har været offentliggjort i en længere periode«.

I 2020 kortlagde fagbladet Folkeskolen endvidere en række eksempler på kommuner, der havde delt oplysninger om bl.a. forældremyndighed på Aula. I Aarhus Kommune havde 236 personer fået sådanne oplysninger lagt ud i intranetapplikationen Aula.

Aarhus Kommune undersøgte sagen og kunne konkludere, at ingen af de pågældende personer dog var forsøgt søgt frem, mens oplysningerne lå i Aula, skrev Folkeskolen.

Aarhus Kommune har orienteret Datatilsynet om datalækken på minejendom.aarhus.dk – det oplyser Datatilsynet til JP Aarhus.

De berørte borgere vil blive kontaktet af kommunen, skriver Aarhus Kommune i pressemeddelelsen.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.