Badmintonspiller er årets talent

18-årige Mads Vestergaard vandt i fredags Årets Talent-pris fra Idrætssamvirket Aarhus. Badmintonspilleren har vundet dobbelt EM i U19 og ligger nummer et på verdensranglisten over herredouble.

Artiklens øverste billede
Mads Vestergaard drømmer i dag om at komme med til OL og om tage en medalje med hjem – måske allerede i 2024.

Solen skinnede ned på havnen ved Navitas, da Mads Vestergaard i fredags vandt prisen som Årets Talent 2020 fra Idrætssamvirket Aarhus. Badmintonspilleren var omgivet af atleter fra Aarhus og sin familie. Stolte forældre, der så endnu et tegn på, at deres valfart til diverse sportshaller i Danmark har båret frugt.

»Jeg er rigtig glad og tilfreds. Det er en stor pris for et stadig forholdsvist ungt talent som mig, så det er klart en anerkendelse. Det er sjovt at konkurrere, træne og udvikle mig som badmintonspiller.«

Den 18-årige badmintonspiller er dobbelt europamester i U19 og har vundet flere danmarksmesterskaber. Derudover er han nummer et på verdensranglisten over herredouble.

Han startede karrieren i Beder-Malling Idrætsforening, hvor hans forældre også spillede badminton. Som 10-årig flyttede han med familien til Højbjerg, hvor han startede i den lokale badmintonklub. Her var niveauet højt, og mulighederne for forbedring store:

»Træningsmiljøet i Højbjerg var godt, og der var nogle rigtig gode trænere. Jeg udviklede mig rigtig meget teknisk, og det har hjulpet mig, både i starten af og senere i min karriere.«

Udviklede sig hurtigt

Pludselig oplevede han, at hans klubkammerater var bedre end ham. Det motiverede den unge spiller, der fandt ud af, at han virkelig ikke kunne lide at tabe. Da han kom til Højbjerg spillede han også fodbold og håndbold, men det blev hurtigt droppet, så han kunne fokusere på badminton. I det spil var han nemlig ikke afhængig af et hold. Der var det udelukkende hans egen præstation, han skulle bekymre sig om – og måske en makker, hvis han spiller double.

»I håndbold kan man spille en brandgod kamp, men holdet kan have en dårlig dag. I badminton er det kun én selv, der afgør kampen, og det synes jeg er sjovere.«

Han begyndte at spille flere og flere turneringer. Erfaringen gjorde, at han fik niveauet til, at familien kunne pakke bilen og køre til turneringer på Sjælland. Inden han så sig om, spillede han mod de bedste i Danmark. Som 13-årig vandt han EM for første gang, og da han blev omkring 15, begyndte han at spille seniorkampe.

Det største øjeblik i hans karriere var, da han vandt EM-guld i U19. I det øjeblik var verden for hans fødder og U19-VM-guld føltes meget tæt på. Men så ramte covid-19 og satte en stopper for alle verdensmesterskaber.

OL via Brøndby

I dag drømmer Mads Vestergaard om at komme med til OL og om tage en medalje med hjem – måske allerede i 2024:

»Jeg ser selvfølgelig en sandsynlighed for, at det kan opnås, men der skal ske mange positive ting for mig. Både i forhold til udvikling, men også i forhold til at jeg skal etableres på det nationale træningscenter i Brøndby inden for kort tid.«

Vejen til OL går gennem Brøndby, hvor de mest seriøse danske badmintonspillere træner fuld tid i Idrættens Hus. Lige nu træner han der ofte, men det kræver en samlet vurdering fra Badminton Danmark, før han kan få lov at træne der fuld tid. Mads Vestergaard forklarer, at det nok først bliver i sommeren 2022, efter han er dimitteret fra sin Team Danmark-uddannelse på HHX i Aarhus.

For tiden træner han mellem otte og ti gange om ugen. Det kræver meget tid, og han understreger, at badmintonkarrieren kommer med ofringer.

»Det er sjældent, jeg kan sætte en aften af til vennerne, og jeg er nogle gange fraværende i min uddannelse.«

Men det bekymrer ham ikke.

»Det er et bevidst valg, jeg har truffet. De oplevelser, jeg får, gør det det værd. Jeg har været i Asien to gange, spillet store turneringer og fået mange tætte venner gennem badminton – og så den her store drøm om at kunne leve af noget, man synes er så sjovt.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.