Borgmesteren smider letbane til Aarhus Ø af brættet

Socialdemokratiet har hidtil fastholdt planerne om at føre letbanen til Aarhus Ø, men nu siger borgmester Jacob Bundsgaard (S), at der skal findes en anden kollektiv trafikløsning.

Artiklens øverste billede
Letbanen i Aarhus skulle oprindeligt udvides til også at køre til Brabrand, Aarhus Ø og Hinnerup i Favrskov. Og mens et politisk flertal i Favrskov længe har været skeptiske, aflivede borgmesteren tirsdag også planerne om at føre letbanen til Aarhus Ø bl.a. med den begrundelse, at trafikken i Nørreport-krydset ikke kan holde til udvidelsen. Arkivfoto: Christian Lykking

Analyser har vist, at det er svært, hvis ikke umuligt, at få det centrale Nørreportkryds ved havnen i Aarhus til at fungere, hvis der bliver ført en letbane til Aarhus Ø.

Det vurderer borgmester Jacob Bundsgaard (S), som tirsdag eftermiddag fremlagde sit forslag til Aarhus Kommunes budget 2022-2025. Heri ligger en aflivning af en letbaneløsning til Aarhus Ø.

»Vi skal finde anden kollektiv trafikløsning. Vi har afsat 100 mio. kr. til letbanen, og med de penge skal vi til at finde en alternativ kollektiv trafikbetjening. Om det er førerløse busser, shuttlebusser eller noget helt tredje, skal vi have kigget på,« sagde borgmesteren, der samtidig repræsenterer den ene af letbanens ejere – Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Nu ser det ud til, at tiøren endelig er faldet for borgmesteren og Socialdemokratiet.

Jakob Søgaard Clausen, spidskandidat for Dansk Folkeparti, Aarhus

Alternative løsninger

Et af argumenterne imod letbanen til Aarhus Ø er, at det vil tage kapacitet fra bilerne, hver gang letbanen skal igennem krydset ved Nørreport, ligesom strækningen til Djursland bliver for belastet.

Borgmesteren henviste til en analyse fra sidste år, som konkluderede, at anlæg af en letbanestrækning til Aarhus Ø vil blive langt dyrere end tidligere beregnet, og at den kan betyde sammenbrud i trafikken i Nørreportkrydset. Derudover vurderede Midttrafik ifølge analysen, at en buslinje til Aarhus Ø vil tiltrække flere passagerer end en letbane, idet bussen kan køre gennem city via busgaden.

Siden analysen har teknikerne arbejdet videre med mulige løsninger på især Nørreportkrydset – men ifølge Jacob Bundsgaard er der ingen bud kommet på det, og der er behov for noget »mindre kompliceret«, siger han.

Det planlagte kongreshotel på Aarhus Ø er desuden blevet nedskaleret som konsekvens af coronakrisen, hvilket også har haft en indflydelse på Socialdemokratiets beslutning.

Arbejdet med at finde på alternative løsninger iværksættes nu, meddelte borgmesteren tirsdag eftermiddag og vurderede, at det ”bare” kan være bybusser, så længe der er høj kapacitet.

Sæt projektet i ro

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) har tidligere bedt om at få projektet sat i bero og bl.a. foreslået en alternativ løsning, hvor man etablerer et nyt stoppested på strækningen til Djursland ved Den Permanente og giver beboerne på Aarhus Ø adgang dertil via en nybygget bro. Et forslag, der vakte kritik fra bl.a. sejlermiljøet.

Strækningen til Aarhus Ø er den ene af tre linjer, som efter planen skulle udgøre letbanens etape 2, som også skulle bestå af en linje til Hinnerup i Favrskov og Brabrand i Aarhus. Med politisk modstand i Favrskov Kommune mod en letbanelinje til Hinnerup er der nu usikkerhed om to af de tre linjer.

Dansk Folkeparti roste kort efter tirsdagens udmelding borgmesteren. Dansk Folkeparti stod som det eneste parti i byrådet oprindeligt ikke bag beslutningen om en letbane til Aarhus Ø.

»Vi sagde allerede i 2017, at Nørreportkrydset ikke ville kunne håndtere det, og at det ville ødelægge Aarhus Ø, hvis der skulle master hele vejen derud. Efterfølgende er flere borgerlige partier kommet frem til samme konklusion, og nu ser det ud til, at tiøren endelig er faldet for borgmesteren og Socialdemokratiet. Det er kun dejligt,« meddelte Jakob Søgaard Clausen, spidskandidat for Dansk Folkeparti i Aarhus.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.