Fortsæt til indhold
Aarhus

Ulovlig arbejdsnedlæggelse: Vrede sygeplejersker demonstrerede foran indgangene til AUH

Mandag morgen nedlagde flere sygeplejersker arbejdet på Aarhus Universitetshospital (AUH) i protest mod regeringens lovindgreb, der lørdag stoppede den ugelange strejke.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse omfattede over 120 sygeplejersker fordelt på de forskellige afdelinger. De fleste af disse var anæstesi- og operationssygeplejersker. Foto: Casper Dalhoff

Mandag morgen nedlagde flere sygeplejersker på de forskellige afdelinger arbejdet mellem klokken otte og ni på AUH. De stod foran indgangene – vrede og frustrerede over regeringens indgreb i den ellers næsten rekordlange strejke. Arbejdsnedlæggelsen var ulovlig, da den bestod af en kortere arbejdsstandsning i arbejdstiden uden arbejdsgivers tilladelse.