Byrådspartier vil af med overvågning af borgere i eget hjem

Alle planlagte og fremtidige uønskede overvågninger af borgere i deres eget hjem skal ophøre øjeblikkeligt.

Det foreslår de tre borgerlige partier Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti samt Enhedslisten og løsgænger Dorthe Borgkvist i Aarhus Byråd. Partierne har derfor sat et forslag på dagsordenen for det kommende byrådsmøde på onsdag.

»Man skal tænke på borgeren frem for på systemet. Der er heller ingen økonomi, der kan stå over en dialog med den enkelte borger. Derfor skal vi have ændret politikken i Aarhus Kommune, så den tager udgangspunkt i, at vi møder borgeren med respekt for den enkelte,« siger forslagsstiller Gert Bjerregaard (V), som også er medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune.

Det er en konkret sag om en kvindelig borger i Brabrand, som er baggrunden for forslaget. I efteråret 2020 meddelte Socialforvaltningen i Aarhus Kommune kvinden, som er lam fra brystet og ned, at hun ville miste sin faste personlige hjælper og i stedet modtage hjemmehjælp og såkaldte ledsagertimer. Den beslutning klagede kvinden til Ankestyrelsen over. Styrelsen meddelte derefter, at sagen skulle belyses yderligere.

Derefter besluttede Aarhus Kommune, at der skulle gennemføres en såkaldt observation, hvor kvindens egen formåen og behov for hjælp skulle kortlægges gennem to døgn. Sagen nåede i lokalmedierne, og tidligere i denne uge fik kvinden en besked fra Aarhus Kommune om, at kommunen alligevel ikke vil gennemføre den omdiskuterede overvågning af den 62-årige kvinde.

Fokus på dialog

Det nye forslag påpeger, at Aarhus Kommune i fremtiden skal indgå »i en respektfuld og tillidsbaseret dialog med borgerne, hvor man i et tillidsfuldt samarbejde klarlægger borgernes behov – altid med respekt for borgernes integritet.«

»Aarhus Kommune skal i samarbejde med borgerne finde frem til, hvor meget hjælp borgerne har brug for, og hvad det er for en type hjælp osv., men det kan man finde ud af på mange andre måder end overvågning i 48 timer,« siger Gert Bjerregaard, der anerkender, at byrådspartierne i tidligere budgetforlig har været enige om at igangsætte »fagligt forsvarlige omkostningseffektive initiativer, der modvirker, at BPA-området udvikler sig fordyrende de kommende år«.

BPA står for borgerstyret personlig assistance, som er en ordning, der kan benyttes af borgere med et omfattende behov for hjælp. Det er den ordning, som borgeren fra Brabrand har, men ifølge budgetforliget 2017-2020 viste en analyse dengang, at der i Aarhus på det tidspunkt var særligt høje udgifter (pr. borger) på BPA-området.

Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristian Würtz (S) fortæller, at baggrunden for beslutningen om den længere observation blev truffet efter samtaler om behovet for hjælp med den konkrete borger i sagen.

»Der er afgørende for mig, at man som borger får den hjælp, som man har brug for, og oplever et godt møde med Aarhus Kommune. Borgeren skal ikke føle sig udsat for en overvågning, hvor man føler sig intimideret. Hvis det sker, så lykkes vi ikke med at udøve en socialpolitik, som bygger tillid op,« siger Kristian Würtz, som er enig i intentionen i partiernes forslag.

»Men byrådsflertallet har tidligere vedtaget, at Socialforvaltningen skal bruge en række strammere opfølgningsmekanismer. Derfor bliver vi som byråd også nødt til at drøfte, hvad det betyder for økonomien, hvis man vil ændre den beslutning,« siger Kristian Würtz.