Ejeren lægger op til en restaurant i Postpalæet i Kannikegade
Hack Kampmann-ejendommen Kannikegade 16 blev i 1904 opført til det kongelige danske Post- og Telegrafvæsen. De seneste knap 20 år har Retten i Aarhus beboet den prægtige ejendom. Nu er foged- og skifteretten fraflyttet, men nye retter kan være på vej, forudser ejeren af ejendommen.
Arkitekt og kongelig bygningsinspektør i Jylland Hack Kampmann, der i Aarhus virkede fra 1892 til 1908, efterlod sig en lang række enestående bygninger i byen, der i de år forvandlede sig fra småby til provinsens største. Bl.a. var han manden bag Aarhus Teater. Og da genbogrunden, Kannikegade 16, skulle bygges, var han hovedarkitekten. Bygmester var…