Aarhus Kommune vil ikke godkende dækning af huslejetab for 17 mio. kr. hos Brabrand Boligforening, før der er lavet en grundig analyse af årsagen

Man er nødt til at komme til bunds i problemerne, fastslår Aarhus Kommunes juridiske chef, efter huslejetab for 17 mio. kr. truer helhedsplanen for Gellerup.

Artiklens øverste billede

»Det her er den største aftale, der er lavet om byomdannelse i byens historie,« sagde en træt Aarhus-borgmester kort før midnat den 17. juni 2018.

En politisk aftale om nedrivninger af boligblokke og nybyggerier for at forvandle Gellerup, Toveshøj og Bispehaven til attraktive boligområder var netop indgået af et bredt politisk flertal efter seks timers forhandlinger.

Når vi med helhedsplanerne investerer så meget af fællesskabets penge, skal vi være sikre på, at afdelingerne kan klare sig selv.

Christian Mølgaard, juridisk chef i Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune

Men aftalen var blot et meget lille skridt på vejen i forvandlingen af de udsatte boligområder, og nu er der kommet alvorlig grus i maskineriet bag de ambitiøse planer. Tomme lejligheder har efterladt et huslejetab på 17 mio. kr. i 2020 hos Brabrand Boligforening (BB). Borgmester Jacob Bundsgaard (S) betegner det i et brev til boligforeningen som »foruroligende oplysninger«.

Også juridisk chef i Borgmesterens Afdeling, Christian Mølgaard, som har det overordnede ansvar for helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, er foruroliget. Han ser huslejetabene som en trussel mod helhedsplanen.

»Det er stærkt udfordrende for Brabrand Boligforening og på den måde for helhedsplanen. Ingen boligforening kan leve med så store huslejetab,« siger han.

Løsning haster

I dagens JP Aarhus er det beskrevet, hvordan BB har henvendt sig direkte til borgmesteren, fordi den oplever, at en løsning på de økonomiske udfordringer bliver forhalet af det kommunale tilsyn med almene boligforeninger.

BB har fået Landsbyggefondens tilsagn til, at huslejetabet kan dækkes af den økonomiske ramme for helhedsplanen på ca. 1,7 mia. kr. Men kommunen skal også godkende løsningen, og herfra er der indledt et større udredningsarbejde, siger formand for BB Keld Albrechtsen. Han understreger, at det haster med en løsning, så helhedsplanerne kan nå at blive behandlet på beboermøder i juni.

Kommunens tilsyn, under Teknik og Miljø, vil ikke kommentere sagen. Bente Lykke Sørensen, chef for Bystrategi, Arealudvikling og Almene Boliger, henviser i stedet til Christian Mølgaard.

Ondets rod

Han understreger, at kommunen og BB har en fælles tidsplan for helhedsplanen frem mod sommer, og at der dermed er enighed om, at det haster. Men Aarhus Kommune kan ikke uden en undersøgelse godkende en løsning for at dække huslejetabet.

»Det nytter ikke at finansiere det ene eller andet, inden man når ned til ondets rod. Vi er nødt til først at afklare, hvad baggrunden er, i hvilke lejligheder huslejetabet ligger, og hvorfor det sker. Vi kender ikke svaret endnu. Det er tilsynet ved at undersøge,« siger Christian Mølgaard.

Ifølge dokumenter i sagen, som JP Aarhus har fået aktindsigt i, er BB blevet bedt om at levere supplerende materiale. Bl.a. en udspecificering af lejetab fire år tilbage samt evalueringer og regnskaber for renoveringer.

Den juridiske chef understreger, at kommunen og BB har et fælles ønske om, at Gellerup og Toveshøj bliver økonomisk selvbærende.

»Når vi med helhedsplanerne investerer så meget af fællesskabets penge, skal vi være sikre på, at afdelingerne kan klare sig selv,« forklarer Christian Mølgaard.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.