Usikkerhed om corona får mange virksomheder til at aflyse årets julefrokost
Mange virksomheder udskyder eller aflyser helt årets julefrokost for medarbejderne. Usikkerheden om gældende restriktioner, samt hensynet til medarbejdernes sundhed er forklaringen.
Den årlige firmajulefrokost er enten udsat eller aflyst.
Det er beskeden til tusindvis af østjyder, som måtte have set frem til sild, snaps og dans med kollegerne. Uvisheden om, hvor mange der må samles i november og december, samt hensynet til medarbejdernes sundhed gør det i øjeblikket umuligt at planlægge en større fest, lyder virksomhedernes vurdering.