Grimhøjmoskéen vil bruge penge fra Mellemøsten til at finansiere et stort mosképrojekt i Aarhus

Moskéen har allieret sig med en fundraiser fra Kuwait, mens den danske regering forsøger at stoppe udenlandske donationer.

Artiklens øverste billede
Moskéen på Grimhøjvej 7 i Aarhus har brug for penge til at renovere og udvide sine aktiviteter. Arkivfoto: Ernst Van Norde

Den salafistiske Grimhøjmoské vil bl.a. gennem en fundraiser i Kuwait finansiere et nyt, stort mosképrojekt i Aarhus.

Det skriver Berlingske på baggrund af tilgængelig information fra en hjemmeside om projektet.

Ifølge avisen ønsker fonden bag moskéen at bruge fem-seks mio. kr. til projektet, der inkluderer en renovering af den eksisterende moské, et »fuldkomment islamisk forkyndelsescenter« for børn ned til tre år såvel som et forretningscenter, som skal gøre moskéen selvforsynende.

»Vi er åbne for udenlandske donorer, men det kræver, at det er os, der bestemmer. Vi vil overhovedet ikke give nogen form for indflydelse til udlandet,« siger Oussama el-Saadi, der er formand for Grimhøjmoskéen, til Berlingske.

Forsøget på at få det store mosképrojekt finansieret med midler fra Mellemøsten sker, mens den danske regering er på vej med et udspil for at stoppe netop donationer fra udlandet.

Regeringen og de borgerlige partier indgik i februar i år en aftale om at lave en særlig forbudsliste, der skal tælle enkeltpersoner, foreninger og myndigheder, som vil donere penge til blandt andet danske moskéer. På grund af coronakrisen er udspillet dog ikke blevet vedtaget endnu.

I den forbindelse udtalte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til Berlingske, at »hele formålet er at undgå, at kræfter, der vil undergrave demokratiet, kan finansiere aktiviteter i Danmark«.

Den tidligere borgerlige regering havde en lignende aftale på plads, men den blev på grund af folketingsvalget ikke til noget.

De politiske indgreb kom, efter at det i medierne var kommet frem, at Qatar har kanaliseret millioner af kroner ind i Danmark til opførelsen af en stormoské på Nørrebro i København, samt at Tyrkiet i de seneste år har opført flere statsstøttede moskéer i Danmark.

Grimhøjmoskéen, som ligger i det vestlige Aarhus, har flere gange tiltrukket sig negativ opmærksomhed, og politikere som Martin Henriksen (DF), Inger Støjberg (V) og Trine Bramsen (S) har gennem årene udtrykt ønsker om, at Grimhøjmoskéen skulle lukke.

I TV 2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” i 2016 blev moskéens imam Abu Bilal filmet, mens han underviste muslimske kvinder og børn i reglerne for sharia. Imamen sagde bl.a., at utro kvinder skulle dræbes ved stening eller piskeslag.

Og i en DR-dokumentar i 2015 udtalte Oussama el-Saadi støtte til terrororganisationen Islamisk Stat, mens Østjyllands Politi kunne fortælle, at der foregår rekruttering af Syrien-krigere via Grimhøjmoskeen.

Justitsministeriet vurderede dog samme år, at der ikke var tilstrækkelige beviser til at lukke moskéen med hjemmel i dansk lovgivning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.