Classic Race Aarhus udsættes til 2021
Arrangørerne af Classic Race Aarhus har haft svært ved at få stable racerløbet på benene, og udsætter derfor begivenheden til næste år.
Siden 2010 har tusinder af frivillige sørget for, at aarhusianere og frivillige kan se det klassiske motorløb på vejene omkring Mindeparken i Aarhus.
Men som det er gået en lang række koncerter og begivenheder, så har arrangørerne af Classic Race Aarhus valgt at udsætte løbet til næste år, og de følger hermed regeringen og myndighedernes påbud og opfordringer om at begrænse coronavirussens udbredelse.
»Det er med tungt hjerte, at vi må udsætte årets løb, men der var ikke mere at gøre. Vi har i døgndrift afsøgt alle muligheder, men vi kunne ikke forsvare at afholde festivalen,« udtaler Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus i en pressemeddelelse.
Classic Race Aarhus, der skulle have været afholdt fra den 15.-17. maj 2020, bliver således udskudt til den 28-30. maj 2021.
Ifølge direktøren har arrangørerne undersøgt mulighederne for at udsætte årets løb til for eksempel september måned, men det har ikke været muligt.
»Vi er afhængige af racerkørernes løbskalender, samarbejdspartnere, Mindeparkens tilgængelighed og vores 1.000 frivillige – det har vist sig umuligt at få på plads senere i år,« udtaler Poul Dalsgaard.