Fortsæt til indhold
Aarhus

"Ordet" stadig aflyst – spiller først lørdag

tins

Aarhus Teater måtte ikke bare aflyse premieren på Kaj Munks ”Ordet” torsdag, men nu også fredag aftens forestilling, i begge tilfælde pga. sygdom.

Alt tyder på, at forestillingen spiller som planlagt lørdag eftermiddag og videre frem.

I følge Morten Daugbjerg, pressechef på Aarhus Teater, kan de, der har billet til en af de aflyste forestillinger, helt sikkert få plads ved en anden forestilling. ”Ordet” spiller til den 19. marts. Man kan dog også få sine penge retur, hvis man hellere vil det.

Har man billet til en af de kommende dage, er det stadig klogt at tjekke på teatrets hjemmeside, aarhusteater.dk, for at se, om forestillingen spilles.