Byrådet bakkede op om at rive 900 boliger ned i Aarhus' »hårde ghettoer«

På et skilt blandt de omkring 100 mennesker, der onsdag eftermiddag var samlet til en demonstration på rådhuspladsen, var 29 af de 31 politikere i Aarhus Byråd afbilledet i en cirkel. Ovenover lød budskabet fra gruppen Almen Modstand, som havde arrangeret demonstrationen: Skam jer.

Opfordringen blev givet, fordi politikerne er med i et forlig om at omdanne og rive boliger ned i Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj. På byrådsmødet onsdag skulle politikerne tage stilling til en aftale om at rive over 900 almene boliger i mindst 13 blokke ned. Den blev i sidste uge indgået mellem borgmester Jacob Bundsgaard (S) og de to boligforeninger, der ejer boligområderne.

Demonstranternes protester var dog forgæves. Samtlige partier på nær Enhedslisten slog på mødet fast, at de har i sinde at stemme for aftalen.

»Det her bliver en af de største og vigtigste beslutninger, der vil blive taget i denne byrådsperiode. Vi har to centrale boligområder, hvor vi må være ærlige og sige, at ikke alt fungerer, som vi ønsker. Der er høj utryghed, tilknytning til arbejdsmarkedet er lav, færre unge får en ungdomsuddannelse end i resten af byen, og flere unge er i konflikt med loven. Der er en positiv udvikling i området. Men vi kan ikke sætte lid til, at alt sker af sig selv. Derfor er det nødvendigt, at byrådet og boligforeningerne tager ansvaret på sig og skaber blivende og store forandringer,« sagde Jacob Bundsgaard.

Borgerlig utilfredshed

I Gellerupparken/Toveshøj skal der rives 600 boliger ned. Der er allerede peget på syv blokke i Gellerupparken med 400 boliger, de resterende boliger skal rives ned i Toveshøj, men først senere besluttes det i hvilke blokke. Der skal bygges 903 nye private boliger og 17.000 kvm nye lokaler til erhverv og offentlige formål. Planen forventes af koste 1,7 mia. kr., hvoraf Landsbyggefonden finansierer langt størstedelen.

I Bispehaven skal seks blokke med 318 almene boliger rives ned. I stedet bygges 530 private boliger, og det er aftalt, at der på grunden, hvor vandtårnet står, skal opføres 17.000-20.000 kvm erhvervsbyggeri.

Flere partier ønskede, at drøfte detaljerne i aftalerne, og sagen blev derfor sendt til udvalgsbehandling. På trods af at de tre borgerlige partier Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti forsikrede, at de vil stemme for omdannelserne, havde partierne op til mødet samlet sig om et forbehold for aftalen. De er utilfredse med enkelte af de blokke, der er peget på at rive ned i Gellerupparken.

»Aftalen med Brabrand Boligforening (om Gellerupparken/Toveshøj, red.) bærer klart præg af, at borgmesteren har været tvunget til at give indrømmelser. Den tager udgangspunkt i, hvad der er økonomisk fordelagtig for boligforeningen, og hvilke arealer der efterfølgende kan genere mest mulig indkomst. Man river ned i store klumper uden en strategisk begrundelse for hvorfor. Vi siger ikke ja til at rive boliger ned med en økonomisk dagsorden. Vi vil først og fremmest skabe den bedst mulige by,« sagde teknikrådmand Bünyamin Simsek, politisk leder for Venstre.

Det er særligt en stor blok på otte etager på hjørnet mellem ringvejen og Edwin Rahrs Vej, som V, K og DF ønsker revet ned. Det er ikke en del af aftalen, og det betyder ifølge de borgerlige partier, at Gellerupparken og Toveshøj ikke deles tilstrækkeligt op i mindre kvarterer.

EL: Vi diskriminerer

Flere partier betonede, at de finder nedrivningerne svære at vedtage, men at de er nødvendige. Bl.a. SF.

»Det er ikke retfærdigt, at fattigdom og sociale problemer er samlet. Det er ikke i orden over for dem, der skal vokse op i områderne. Derfor er SF med til at stå på mål for de svære beslutninger om at forandre boligområderne,« sagde Thomas Medom (SF), der roste aftalen om, at etablere nye almene boliger som erstatning for dem, der rives ned, og at der er indgået en aftale med byens boligforeninger om genhusning.

De Radikales Eva Borchorst Mejnertz udtrykte bekymring for, om dialogen med beboerne i Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj er god nok. Desuden ønskede hun under en udvalgsbehandling en nærmere beskrivelse af den planlagte grønne kile i Gellerup.

Enhedslisten er det eneste parti, som står uden for forliget om de udsatte boligområder i Aarhus. Lone Norlander Smith (EL) skosede de andre partier for aftalen.

»Beboerne må stå model til mange grove udsagn som at være en del af et parallelsamfund og urimelige regler som lavere integrationsydelse og strengere straffe, fordi de bor i et udsat området. Vi er i gang med at diskriminere, og det er ikke i orden. Enhedslisten anerkender, at der er udfordringer , men det skal vi løse med borgere, og vi er sådan set allerede i gang. Vi mener, at man kunne have lavet ændringer uden disse massive nedrivninger,« sagde hun.