Firma bag omstridt reklameskærm forsøger nu at få tilladelse til skærmen
Aarhus Kommune, Statsforvaltningen og Østjyllands politi har alle kig på en 50 kvm stor reklameskærm ved Viby Torv, som er opsat uden tilladelse. Skærmen er fortsat ikke slukket, og ejeren søger nu tilladelse hos kommunen.
Er det ved at være slut for kæmpeskærmen ved Viby Torv?
Aarhus Kommune har i halvandet år krævet skærmen slukket, nu har kommunen fået medhold af Statsforvaltningen og Østjyllands Politi har også kig på skærmen.
»Vi har rejst en sigtelse for overtrædelse af planloven, og sagen ligger i øjeblikket til juridisk vurdering i forhold til, om der skal rejses…