Langtidsledige får 50.000 kr. og kommer i arbejde

I Aarhus Kommune har man haft succes med at udbetale penge til langtidsledige, hvoraf en tredjedel er kommet i arbejde. Politikere efterspørger nu mere fleksibilitet i lovgivningen, så arbejdet kan fortsættes.

Artiklens øverste billede
Arkivbillede fra da Thomas Medom (til venstre) overdrog rådmandsposten for Sociale Forhold og Beskæftigelse til Kristian Würtz (til højre). Foto: Morten Lau-Nielsen

Her er 50.000 kr. Du bestemmer selv, hvad du vil bruge dem til, så længe det er noget, du mener kan hjælpe dig med at finde et arbejde.

Det er præmissen for projektet ”Langtidsledige tager teten”, som er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Socialt Udviklingscenter SUS og Veluxfonden, som har stillet penge til rådighed til projektet.

Kort forklaret går projektet ud på, at borgeren får mulighed for at tilrettelægge sin egen beskæftigelsesindsats i samarbejde med og i sparring fra sin jobkonsulent. Borgeren tager teten for egen indsats, mens jobkonsulenten arbejder motiverende med og agerer konstruktiv sparringspartner til borgeren.

Da det ikke er kommunale penge, har vi kunnet tage 30.000 siders beskæftigelseslovgivning og sige, at den ikke gælder.

Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune

Veluxfonden har bidraget med omkring 4 mio. kr. Og det lader til, at pengene har været godt givet ud.

Indtil videre er 32 af de i alt 97 langtidsledige, som deltog i projektet, kommet i job og ud af offentlig forsørgelse. Og alt tyder på, at flere af de deltagende med tiden vil følge trop, viser en evaluering af projektet.

Systemet vendt på hovedet

»Det har vi gjort ved at møde nogle mennesker, som har mistet troen på sig selv og på, at de kunne komme i job, med tillid og på en anden måde, end vi normalvis gør i vores beskæftigelsessystem,« siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF), der var med til at søsætte projektet, dengang han stadig var rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Ifølge Thomas Medom har man med projektet taget social- og beskæftigelsespolitikken, og så har man vendt det hele på hovedet.

»Der er en god læring i at skrue ned for kontrol og straf og skrue op for tillid til de borgere, som er på kanten af vores samfund. Da det ikke er kommunale penge, har vi kunnet tage 30.000 siders beskæftigelseslovgivning og sige, at den ikke gælder. Så i stedet har vi kunnet spørge: hvad drømmer du om? Og hvad har du brug for, hvis du skal komme i arbejde? Det er social- og beskæftigelsespolitikken vendt på hovedet,« siger han.

God investering

Projektet er blevet evalueret af konsulenthuset Socialt Udviklingscenter SUS. Selvom de endelige resultater endnu ikke findes, ser det godt ud, mener konsulent Mathias Bruhn Lohmann.

»Kigger man på de absolutte tal, så ser det rigtigt godt ud. Det tyder på, at det er en succes og en effektiv metode,« siger han.

Borgerne har gennemsnitligt brugt 43.474 kr. En udregning viser, at hvis de borgere, der får tilbuddet om personlige, borgerstyrede budgetter arbejder tre måneder mere, end de ville have gjort ved en fortsat ordinær indsats, så vil de øgede udgifter til tilbuddet være tjent hjem igen alene på besparelser til offentlig forsørgelse. Dertil kommer så de skatteindtægter, som vil følge af, at borgerne kommer i arbejde.

I Aarhus Kommune undersøger man nu mulighederne for, om man for fremtiden vil kunne søsætte lignende projekter.

»Vi arbejder på at finde en måde, hvor vi kan videreføre de her erfaringer. Vi har jo ikke råd til at lade være. Det er jo nogle enormt positive resultater for de ledige, som nu er kommet i job, men det er også rigtig godt for kommunekassen,« siger rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristian Würtz (S).

Forsøg skal åbne døre

Projektet har kun været muligt at gennemføre, fordi Veluxfonden har bidraget med pengene. Den nuværende lovgivning på området tillader ikke, at kommunale penge går til denne type udbetalinger og personlige, borgerstyrede budgetter.

Men med de foreløbige resultater håber Thomas Medom, at man vil kunne skubbe til lovgivningen, som ifølge ham er blevet »ekstremt detaljeret og detailstyret«, så kommunerne fremadrettet vil have større mulighed for at have fokus på den enkelte ledige.

»Jeg håber, vi kan få hul igennem, så vi kan få lov til at arbejde på den her måde. Så de her resultater, når de endeligt ligger der, kan få lov til at være en døråbner for at få lavet nogle lovændringer,« siger han.

Kristian Würtz bakker op om at se på muligheder for at ændre lovgivningen.

»Lad os få en lovgivning, som er indrettet sådan, at kommunerne har fleksibilitet i arbejdet. I dag har vi for mange regler, som fokuserer på, hvordan vi skal organisere vores arbejde. Det ville være frugtbart, hvis man i højere grad fokuserede på at få den ledige i arbejde, og at man gav os større frihed dertil,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.