Rådhusklokkerne fortæller hemmeligheder

Stop op, bedst som du går hen ad Park Allé, og lyt.

Noget vil være helt anderledes de næste ni dage: Rådhusklokkerne fortæller hemmeligheder.

I gennem nogen tid har aarhusianerne – og hvem der ellers havde noget på hjerte – kunnet ringe til en telefonsvarer og fortælle noget, som de ellers går stille med. Ikke så meget ordene, men måden, det er sagt på, er derefter blevet sat på noder af en computer, så det så at sige kunne kodes ind i den computer, der styrer rådhusklokkerne.

Det kræver en god fantasi at høre hvilken hemmelighed, men én ting kan kunstnerne bag, Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis, slå fast: »En Aarhus-historie lyder helt anderledes end en historie, der er fortalt af en københavner. Det er noget med de flade a’er,« siger de og understreger, at det aarhusianske bestemt har sin charme.

Det har hemmelighederne også – de to kunstnere har kunnet vælge mellem godt 50 meget forskellige, lige fra den lette genre til den, der giver et stik i hjertet.

»Vi har nu lyttet mest til computerens oversættelse til musik,« siger Marie Koldkjær Højlund.

»Vores opgave har været at lade verden tale uden os. Vi har flyttet, fjernet og klippet sammen og har på den måde formet de 10 forskellige værker.«

»Ja, indholdet er på sin vis blevet sorteret fra, for de er en slags dekonstruktion af sproget, hvor der så vokser noget musikalsk op,« siger Morten Riis.

Ideen hviler på den amerikanske avantgardekunstner Tony Conrad og hans tilgang til kunst – han var bl.a. optaget af, hvad der skete, når man lavede en film til et maleri.

»Vi lader så stemmen blive til klokker,« siger de to kunstnere, der er imponerede over klokkespillet i tårnet.

»Det er fantastisk. Det har fire oktaver, men de sidste halvanden kan man kun spille med hænderne, så dem bruger vi ikke.«

Nephew på klokkespil

De blev opfordret til at prøve at spille på klokkerne, da projektet var i sin vorden.

»Vi gik helt i stå, selv om vi begge spiller klaver. Men vi spillede noget – det eneste, jeg kunne komme i tanke om, var noget Nephew – vi var ved at øve op til Smukfest, så det var den musik, der var i mit hoved,« siger Marie Koldkjær Højlund, der blev medlem af Nephew i januar 2018 – og i musikkredse også er kendt som Marybell Katastrophy.

De har begge haft en vis ærefrygt ved at få lov til at ændre rådhusklokkernes spil.

»Til hverdag overhører man nok i høj grad rådhusklokkerne – de er der bare. Det er det, vi er interesseret i: at få rettet et nyt fokus på dem.«

Det glæder borgmester Jacob Bundsgaard (S), at rådhuset igen i år har en central rolle i festugeprogrammet med koncert i Rådhushallen, byhaver på pladsen og ny lyd i klokkeværket i tårnet tre gange om dagen: kl. 15, 16 og 17. Han erkender gerne, at når man er så meget på rådhuset, som han er, så bliver rådhusklokkerne også for ham bare en del af byens lyd.

Men han vil høre efter de næste dage, og nej, han har ikke selv indtalt en hemmelighed om kuldsejlede skoleplaner og et budget, der endnu ikke hænger sammen.