Letbanen til Odder og Grenaa: Samme tider og afgange som før

Letbanens køretider og afgange til Odder og Grenaa vil være på samme niveau som nærbanen i 2016, viser en sammenligning. Kommunerne håber på flere og hurtigere afgange.

Artiklens øverste billede
Målet er fortsat, at letbanen til Odder, der her er på testkørsel, skal åbne i løbet af august. Foto Aarhus Letbane.

Efter to års ventetid får de østjyske togpassager det samme tilbage igen.

Det er groft sagt den letbanevirkelighed, der venter for passagererne på Odder- og Grenaabanerne, for ved starten vil letbanetilbuddet i overvejende grad være det samme som nærbanen.

Det viser en gennemgang, som JP Aarhus har lavet af antal afgange, køretider, stoppesteder og øvrig service på de kommende letbanetog til Odder og Grenaa sammenlignet med DSB’s nærbanetog, der stoppede i august 2016.

»Det, vi får på Odderbanen fra starten, er samme niveau, som vi havde på Odderbanen, inden den lukkede. Vi får halvtimesdrift i dagtimerne på hverdage plus enkelte myldretidstog til Odder, men når Grenaabanen kommer i gang, vil der være kvartersdrift til Mårslet,« siger Ole Sørensen, gruppeleder ved Midttrafik.

Det samme billede gælder Grenaabanen:

»Grenaabanen vil som før have én afgang i timen og en ekstra myldretidsafgang, når hastighedsopgraderingen er på plads. Dog vil der som noget nyt være halvtimesdrift til Ryomgård i dagtimerne på hverdage,« siger Ole Sørensen.

Hastighedsopgraderingen ventes dog først klar i 2019, og Ole Sørensen oplyser, at de endelige køreplaner endnu ikke er færdige.

Køretiderne for de to baner bliver også tæt på nærbanernes tider, selv om Odderbanen får to stoppesteder færre og Grenaabanen tre nye stoppesteder. Fra Odder til Aarhus H vil køretiden blive ca. 40 minutter og til Grenaa er forhåbningen en køretid på ca. 71 minutter.

Hos Aarhus Letbane påpeger kommunikationschef Jens Velling, at den nye letbane får wi-fi, strømstik, niveaufri indstigning, og så er der tale om moderne støjsvage eltog, hvor nærbanetogene var dieseltog. Nogle af nærbanetogene havde dog også strømstik og nem indstigning, ligesom der var toilet i nærbanen, hvilket der ikke er i letbanen.

På plussiden får Odder-passagererne dog direkte forbindelse i nogle af letbanetogene til f.eks. Aarhus Universitet og DNU i Skejby. Odder-borgmester Uffe Jensen (V) glæder sig fortsat meget til letbaneåbningen, men han håber også, at der med tiden bliver plads til flere og gerne hurtigere forbindelser mellem Odder og Aarhus.

I Nord- og Syddjurs Kommuner er det stadig udsigten til hurtigere og mere direkte adgang til Aarhus midtby, som fylder.

Hos Aarhus Letbane er det fortsat målet, at Odderbanen skal åbne i august og Grenaabanen inden årets udgang.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.