Fortsæt til indhold
Aarhus

Odder gør klar til begravelser under magnolietræer

Både byrådet og menighedsrådet i Odder sonderer terrænet for andre typer gravsteder end de traditionelle.

Uffe Normand

På seneste byrådsmøde i Odder mente Enhedslistens Ditte Marie Thejsen, at det også i Odder Kommune bør være muligt at blive begravet et andet sted end på en kirkegård.

Hun understregede, at det ikke skal forveksles med en ateistisk gravplads, men at det derimod er tænkt som et tilbud for alle – også medlemmer af både folkekirken og andre trosretninger.