Det bør du vide om den nye uge i Østjylland
Få et overblik over nogle af de kommende begivenheder.
Kære læser af JP Aarhus
En ny uge står for døren, og vi har som vanlig samlet et overblik over nogle af de kommende begivenheder i Østjylland, som måske vil fange din interesse. Jeg ønsker dig god læselyst – samt en god uge.
Med venlig hilsen
Morten Nystrup
Redaktør
JP Aarhus
Det sker i ugen
Mandag den 26. februar
Vestre Landsret indleder i dag en ankesag mod en 26-årig mand, der ved Retten i Aarhus i oktober blev idømt tre års fængsel for at tjene hos Islamisk Stat i Syrien. Sagen løber over en lang række dage.
Psykiatrien i regionerne samt Danske Regioner holder i dag og i morgen i fællesskab en statuskonference om nedbringelse af tvang og en fagkonference om Trauma Informed Care. Formålet med konferencen er at udbrede kendskabet til internationale og nationale metoder, der virker i forhold til forebyggelse af tvang.
Basket: Bakken Bears møder Stevnsgade kl. 18.30.
Tage Affertsholt-Allen, senior partner, cand.merc., Højbjerg, fylder 70 år.
Anne Rahbek Thomassen, fhv. cheflæge (Århus Amtssygehus), dr.med., Malling, fylder 70 år.
Tirsdag den 27. februar
I runde 23 i Superligaen mødes AC Horsens og AGF i dag. Kampen spilles kl. 19 på Casa Arena Horsens.
Håndbold, herrer: Mors/Thy tager imod Århus kl. 18:30.
Jørgen Aagaard, professor, overlæge, dr.med., Risskov, fylder 70 år.
Anna Birte Sparvath, chefsygeplejerske, Odder, fylder 60 år.
Onsdag den 28. februar
Aarhus Kommunes byråd mødes i dag. Byrådsmødet finder sted på Aarhus Rådhus kl. 16. Find dagsordenen her.
Regionsrådet i Region Midtjylland holder i dag møde. Mødet begynder kl. 13 og finder sted i Regionsrådssalen i Regionshuset i Viborg. Du kan følge mødet på video her.
Den 1. april udløber de nuværende overenskomster for statslige, regionale og kommunale ansatte. I dag er der deadline for at varsle lockout eller strejke, hvis den skal træde i kraft den 1. april.
Basket: Svendborg tager imod Bakken Bears kl. 19.
Anders Geertsen, billedhugger, kunsthistoriker, Ebeltoft, fylder 75 år.
Michael Borre, klinisk lærestolsprofessor, overlæge, dr. med., ph.d., Aarhus C, fylder 60 år.
Vibeke (Merete) Nielsen, fhv. håndboldlandsholdsspiller (AIA Tranberg), Hørning, fylder 60 år.
Torsdag den 1. marts
Uddannelses- og Forskningsministeriet afslører, hvem der modtager årets EliteForsk-priser.
Benthe Skov, fhv. hoteldirektør, Højbjerg, fylder 80 år.
Karina Boldsen (foto), kommerciel direktør, Aarhus C, fylder 50 år.
Fredag den 2. marts
Håndbold, kvinder: Aarhus United møder Odense kl. 18. 30.
Lørdag den 3. marts
Håndbold, mænd: Skanderborg - TTH Holstebro kl. 15.
Basket: Hørsholm tager imod Bakken Bears kl. 16.
Søndag den 4. marts
I runde 24 i Superligaen mødes AGF og FC København i dag. Kampen spilles kl. 16 på Ceres Park i Aarhus. Der er 26 runder i grundspillet i Superligaen, som slutter 18. marts. Derefter spiller de øverste seks hold mesterskabsspil, mens de nederste otte hold spiller gruppespil om at undgå nedrykning.
Knud Erik Jensen, fhv. gårdejer, Grenaa, fylder 75 år.
Barbara Winkler, serviceassistent, Kolind, fylder 75 år.