Rådmands-tæsk til kommende plan for mobilitet

Mobilitetsplanen lægger op til at bruge 25 mio. kr. til omdannelse af Vesterbro Torv, 5 mio. kr. til sikring mod terror og 20 mio. kr. til cykelsikkerhed og mere grønt.

Artiklens øverste billede
Bünyamin Simsek (V) mener, at mere letbane i midtbyen vil skabe en prop i trafikken. Foto: Anita Graversen

Planen, som de kommende 10 år skal forbedre mobiliteten i Aarhus, vil få tilstandende på de aarhusianske gader til at gå fra slemt til værre.

Det mener den nye rådmand for Teknik og Miljø, venstremanden Bünyamin Simsek, som de næste fire år skal stå for at føre mobilitetsplanen ud i livet.

»I planen er der taget højde for skinnebåret letbanetrafik i hjertet af Aarhus, det er Venstre og jeg helt uenige i. Mobilitetsplan er et ret flot navn til en plan, der vil sætte prop i midtbyen. Det vil gå fra slemt til kaotiske tilstande, såfremt man gennemfører planen, der indebærer at indsnævre Silkeborgvej, ombygge Vesterbro Torv og skabe flere ensrettede gader i midtbyen,« sagde han.

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal afløse den eksisterende Trafikplan fra 2005. I planen er der lagt op til at bruge 50 mio. kr. på fire konkrete projekter:

25 mio. kr. til en omdannelse af Vesterbro Torv til et torveareal med mulighed for byliv og bedre forhold for fodgængere, cyklister og buspassagerer.

5 mio. kr. til permanente sikringer mod terrorangreb i midtbyen.

10 mio. kr. til at omdanne gaderum i boligområder med henblik på at sænke hastigheden, reducere gennemkørende trafik og skabe mere plads til grønt.

10 mio. kr. til en omdannelse af Frederiks Allé fra Frederiksbjerg Torv til Frederiksbroen for at forbedre sikkerheden og fremkommeligheden.

R, SF og AL roste mobilitetsplanen for at lægge vægt på at skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere i midtbyen.

»Det er dejligt, at der er en klar prioritering af, hvilke trafikanter, vi ønsker. De gående og cyklister. Vi skal øge hastigheden for gående og cyklister ved at skabe de rigtige forbindelser i byen,« sagde Jan Ravn Christensen (SF).

Sagen blev sendt til behandling i teknisk udvalg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.