Fortsæt til indhold
Aarhus

Danmarksmester løber i blinde

Da Olaf Damm som syvårig mistede synet, var der ikke mange, der regnede med, at han en dag blev eliteløber. I dag er han forsvarende danmarksmester i løb for blinde.

Manon Buch

De sorte pigsko bliver bundet med en smidig og rutineret bevægelse. De to mænd, Olaf Damm og William Egendal, småsnakker om skole og arbejde, imens de gør sig klar til løbet. En tynd snor bliver bundet mellem deres arme, og de begynder at løbe synkront. Venstreben, højreben, armene. Det hele er kordineret. Pigskoene rammer banen, og tempoet er sat.