»Fodbolden er den største og mest oversete integrationssucces overhovedet«

Før Mahmoud Dirawi startede i fodboldklubben ACFC, brugte han al sin tid på at hænge ud på gaden eller køre på knallert i Gellerup.

»Jeg blev nærmest jaget ind fra gaden af formanden i klubben, der mente, at jeg kunne bidrage mere til samfundet end det. Det gav mig nogle helt andre værdier som menneske. Pludselig havde jeg en anden forståelse for, hvordan verden var skruet sammen, og jeg fik en følelse af at være en del af noget større end at befinde mig i lille Gellerup. Det forandrede mit liv,« siger han.

Han afsluttede folkeskolens afgangsprøve med et gennemsnit på 1,6. Foran ham lå bristede drømme om gymnasiet og en længerevarende uddannelse, men her hjalp fodboldklubben også.

»Her socialiserede jeg med folk, der var noget ældre end mig og havde mere ansvar i livet. Jeg arbejdede et år som frivillig i klubben, og derefter besluttede jeg mig for, at afgangsbeviset ikke skulle være en hindring for, at jeg kom videre i mit liv,« siger Mahmoud Dirawi.

I dag er Mahmoud Dirawi talenttræner i AGF. Derudover studerer han til socialrådgiver på Aarhus Universitet.

Nyt netværk

Ifølge Preben Astrup, integrationskonsulent i Danmarks Idrætsforbund, er Mahmoud Dirawis historie ikke et særtilfælde.

»Fodbolden er den største og mest oversete integrationssucces overhovedet. Der er meget forskning, der tyder på, at forudsætningen for at komme videre i livet er at få et nyt netværk. Det får man, når man spiller i en klub. Man får et andet indtryk af, hvordan samfundet fungerer, end hvis man holder sig til det samme kvarter,« forklarer han.

En opgørelse fra DBU Jylland viser, at ca. 36,5 pct. af drenge i alderen 5-18 år med ikkevestlig baggrund i Aarhus Kommune er medlem af en fodboldklub. Til sammenligning skønnes det, at ca. 40,4 pct. af drenge med dansk baggrund er medlem af en klub.

Derudover viser opgørelsen, at forholdsvis mange af drengene med ikkevestlig baggrund, som bor i udsatte boligområder, spiller i en klub udenfor boligområdet. Opgørelsen baserer sig på et skøn, da det ikke er tilladt at registrere medlemmer ud fra etnicitet.

»De tal er enestående i forhold til, hvad vi ellers har set. De unge fra de udsatte boligområder, der spiller fodbold, melder sig som trænere eller dømmer kampe og klarer sig i almindelighed bedre end dem, der ikke tager del i foreningslivet,« siger Preben Astrup.

DBU Jyllands formand, Bent Clausen, finder tallene »imponerende«.

»De siger noget om den stille og anonyme, men helt utroligt værdifulde indsats, som fodboldklubbernes frivillige trænere og ledere yder i dagligdagen. Tallene siger i høj grad noget om foreningslivets rummelighed og råstyrke, men samtidig mener jeg også, at de understreger vigtigheden af, at foreningslivet skal tages alvorligt og sikres gode vilkår f.eks. i form af gode støtteordninger og attraktive faciliteter,« siger han.

Frivillige skal støttes

Danmarks Idrætsforbunds ordning Get2Sport er en af de aktive, frivillige kræfter, der forsøger at styrke foreningsidrætten i de mest udsatte boligområder.

Her forsøger man, i samarbejde med en række kommuner, at finde frivillige trænere og ledere for områdets børn og unge, så de også kan profitere sig af det, som et aktivt idrætsliv kan give.

»Get2Sport hjælper en række foreninger med at håndtere de udfordringer, der kan være forbundet med at træne børn med forældre, der har det svært. Dem er der desværre mange af i udsatte boligområder. Vi går ind og hjælper træneren med alle de praktiske udfordringer, der kan opstå. Hvis det bliver en for stor udfordring at være træner eller leder, risikerer vi at miste mange frivillige kræfter,« siger Preben Astrup.

Her er Mahmoud Dirawi også frivillig i Aarhus-afdelingen.

»Det er et kæmpestort netværk, som man får fra de andre klubber i resten af Danmark. Vi kan dele erfaringer og få løsninger på nogle af de problemer, som andre afdelinger har været igennem. Det er meget lærerigt,« siger han.

Get2Sport har i dag indsatser i over 13 kommuner.