*

Europa

Fakta: Forstå EU's tvungne omfordeling flygtninge

EU's udskældte plan om midlertidig tvungen fordeling af flygtninge fra Grækenland og Italien slutter tirsdag.

Tirsdag udløber EU's midlertidige aftale om tvungen omfordeling af tusindvis af flygtninge i Italien og Grækenland. Men selv om aftalen stopper, er målet langt fra nået.

Her kan du læse om fordelingsmekanismen:

* Aftalen blev vedtaget i september 2015, da migrationskrisen var på sit højeste.

* Oprindeligt var planen, at 160.000 flygtninge skulle omfordeles fra tre lande, der var særligt under pres: Grækenland, Italien og Ungarn.

* Fire østeuropæiske lande var imod, men blev alligevel tvunget til at være med i omfordelingen. Det var Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Ungarn.

* Ungarn takkede nej til den hjælpende hånd på grund af modstand mod hele kvotesystemet.

* Landets 54.000 pladser planlagde man i stedet at bruge til at hjælpe andre EU-lande, men siden blev de frigjort for at give syrere adgang fra Tyrkiet til EU.

* EU-Kommissionen har efterfølgende nedjusteret behovet for omfordeling til 98.255.

* Grækenland kunne sende 63.302 flygtninge til andre EU-lande, hvor Italien kunne sende 34.953. De resterende pladser er aldrig blevet bragt i spil.

* Men medlemslandene har kun bekræftet, at de vil tage imod omkring 45.000 flygtninge i alt per 22. september, hvor 29.144 flygtninge er blevet omfordelt. Herunder 9078 fra Italien og 20.066 fra Grækenland.

* Det er langt fra alle, der er berettiget til at indgå i ordningen. Kun personer fra lande med mindst 75 procents sandsynlighed for at få asyl bliver sendt afsted.

* Personer, som registreres i Grækenland eller Italien inden aftalen ophører, indgår. Dermed forventes antallet af omfordelte flygtninge at stige, men ikke at nå målet.

* Der har tidligere været sået tvivl om, hvorvidt selve omfordelingen var lovlig. Men det er den, slog EU-Domstolen fast 6. september.

* På grund af retsforbeholdet står Danmark uden for aftalen.

Kilder: EU-Kommissionen, Tænketanken Europa

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Rejs hjem, og byg dit land op
Leif Høy,Horsens
I JP 12/12 (Indland) beklager Abdullah Alzein sig over, at der med de foreslåede stramninger af familiesammenføringsreglerne kan/vil gå op til fem år, før familien kan blive sammenført – i Danmark, forstås.
Debat: Opbakning til Jalving
Efter endnu en skarp og realitetsfunderet søndags-Jalving er det på tide at kalde indtrykket af masseindvandringen ved rette navn: en økologisk forstyrrelse af vort habitat/biotop.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Flygtningekrise
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her