Fortsæt til indhold
Europa

Dødstallet stiger fortsat efter Barcelona-angreb

Spanske myndigheder bekræfter, at endnu en person er omkommet.

Torsdagens angreb i Barcelona har kostet endnu en person livet.

Dermed er dødstallet steget til 14 personer.

Det oplyser de spanske myndigheder ifølge flere medier.

Der er tale om en kvinde, der først blev meldt såret, men siden er afgået ved døden som følge af sine kvæstelser.

Hun blev kørt ned, da en personbil kørte fodgængere ned i Cambrils 100 kilometer syd for Barcelona torsdag aften.

Forinden var mindst 100 persone meldt såret efter angrebet, hvor en varevogn påkørte en større menneskemængde på gågaden La Rambla.

Politiet er i øjeblikket på jagt efter en mistænkt gerningsmand, mens en anden har meldt sig selv.