Fortsæt til indhold
Europa

Blå bog: Emmanuel Macron

Frankrig kan i 39-årige Emmanuel Macron få sin yngste statsleder siden Napoleon.

/ritzau/

Navn: Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron

Alder: 39 år

Fødested: Amiens i det nordlige Frankrig

Søn af: Lægen Francoise og neurologi-professoren Jean-Michel Macron.

Nationalitet: Fransk

Karriere:

  • Arbejdede som finansinspektør i Frankrigs finansministerium, inden han i 2008 blev ansat i et velbetalt job hos investeringsbanken Rothschild.
  • Mellem 2012 og 2014 rådgiver for Frankrigs nuværende præsident, François Hollande.
  • I 2014 blev han økonomiminister i Hollandes regering. Dannede i april 2016 bevægelsen ”En Marche!” (”Fremad!”) og forlod i august samme år regeringen.
  • Meddelte i november 2016 sit præsidentkandidatur og fik 24 procent af stemmerne i første valgrunde.

Uddannelse: Har læst henholdsvis statskundskab og offentlig administration ved eliteuniversiteterne Sciences Po og ENA. Har desuden studeret filosofi.

Civilstand: Gift med den 24 år ældre Brigitte Trogneux, der var hans fransklærer. Trogneux har tre børn fra et tidligere ægteskab og syv børnebørn.

Kilder: France24, The Telegraph, en-marche.fr.