Fortsæt til indhold
Europa

Fakta: Sverige er ramt af en bølge af dødelige skudepisoder

Sverige oplever en voldsom stigning i skuddrab. og alene i år har der været 12 skudepisoder nær Stockholm.

/ritzau/

To personer har mistet livet i et voldsomt dobbeltdrab i Stockholm.

Drabene er de seneste i en lang række skudepisoder i det svenske hovedstadsområde.

Alene fra januar i år har der været 12 skudepisoder nær Stockholm.

Her er et kort overblik:

* 8. marts: To mænd i tyverne bliver skudt i hovedet på klos hold, mens de sidder i en bil i Kista i den nordvestlige del af Stockholm.

* 7. marts: En kvinde og en mand bliver dræbt i Hallonbergen.

* 7. marts: En mand dør i Alby, efter at han bliver skudt i en trappeopgang.

3. marts: En mand bliver skudt i armen i Svedmyra i det sydlige Stockholm. Gerningsmændene kommer kørende i en bil.

* 25. februar: En mand bliver skudt i hovedet og fundet hårdt såret i Rissne i Sundbyberg.

* 15. februar: To mænd bliver hårdt såret af skud i Upplands Väsby. Den ene bliver ramt ved Karolinska sygehus.

* 9. februar: En mand bliver skudt imod, men bliver ikke ramt. Politiet kalder hændelsen for drabsforsøg.

* 1. februar: En person dør og en anden bliver hårdt såret under et skyderi i Skärsholmen.

* 28. januar: En mand dør af sine skudsår, efter at han bliver skudt ved en skole i Vårby.

* 28. januar: En mand bliver fundet skudt i en trappeopgang i Årsta i Stockholm.

* 22. januar: En mand bliver hårdt såret af skud i Sundbyberg. Han tager selv på sygehuset, hvor han senere dør af sine skader.

* 10. januar: En mand bliver beskudt i Danderyd nord for Stockholm.

Sverige oplever i det hele taget en kraftig stigning i antallet af skuddrab.

Det er samtidig det land i Norden med flest skuddræbte per 100.000 indbyggere.

Her en oversigt fra 2008 til 2016:

Januar-december 2016: 45 personer.

2015: 31 personer.

2014: 25 personer.

2013: 22 personer.

2012: 17 personer.

2011: 19 personer.

2010: 18 personer.

2009: 22 personer.

2008: 14 personer.

Kilder: Svenska Dagbladet, TT og den svenske Socialstyrelses dødsårssagsstatistik.