Den sidste Concorde på vingerne har færdiggjort sin sidste rejse
Det er kendt som det hurtigste passagerfly i historien. Onsdag blev Concorde G-BOAF (216) rullet til sin sidste destination.
Den sidste rejse med den sidste Concorde, der var på vingerne, blev foretaget onsdag, da Concorde G-BOAF (216) rullede med lav fart ind i en ny flyhangar i Bristol.
Concorden, der ellers havde en max fart på omkring 2.100 km/t, bliver hovedattraktionen på et nyt flymuseum, som åbner til sommer.
Det supersoniske fly fra British Airways har ikke været på vingerne siden den 26. november 2003. Det var samtidigt også den sidste rejse med det verdensberømte fly.
Se også den mulige afløser for Concorden
2.335 km i timen: Nu kommer afløseren for Concorden
En af hovedårsagerne, til at lufttrafik med Concorden blev lukket ned, var, at det ikke var rentabelt at benytte.
Dels brugte det tre gange så meget brændstof som konventionelle fly, dels var støjniveauet meget højt og flyet kunne tilmed kun medbringe ca. 100 passagerer.