Tysk minister beskyldes for racisme efter brug af omstridt ord

»Racistisk hetz,« lyder kritikken mod den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, som blandede sig i debatten.

Artiklens øverste billede
Den tyske transportminister Alexander Dobrindt har nu også brugt ordet nafrier. Foto: Matthias Schrader/AP

Nafri.

Et racistisk ord eller blot en praktisk forkortelse, som betegner personer fra Nordafrika?

Ifølge politiet i Køln er nafri det sidste og er en af mange forkortelser, som politiet benytter sig af.

Ikke desto mindre måtte politidirektøren i Køln, Jürgen Mathies, beklage over for offentligheden, at ordet »nafrier« blev brugt af politiet på Twitter i forbindelse med nytårsaften, hvor betjente omringede og kontrollerede flere hundrede nordafrikanere på hovedbanegården i Køln.

Der var tale om et begreb, som man brugte internt i politistyrken, og ikke et, som var egnet til den større offentlighed, lød det.  

Men flere anfører, at det er et racistisk begreb, ikke mindst fordi det bruges i forbindelse med mistænkelige eller voldelige nordafrikanere og ikke nordafrikanere generelt.

Derfor har det skabt forargelse, at den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CSU) nu også har taget ordet i sin mund.

I et interview med Passauer Neue Presse siger han:

»Folk vil gerne have klare svar på spørgsmålet om, hvordan staten sørger bedst muligt for deres sikkerhed og f.eks. beskytter dem mod nafrier.«

Han fortsætter:

»Usikkerheden er strømmet til Tyskland sammen med flygtningestrømmen.«

Næstformand for SPD, Ralf Stegner, siger ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung til avisen, at ministeren bør holde sig til sit ressort, mens den ene af Die Linkes to formænd Katja Kipping kaldet det et »racistisk udfald«.

Endelig lyder det fra De Grønnes Volker Beck, at der ikke er nogen tvivl om, at staten skal sørge for borgernes sikkerhed, men »dertil hører også, at man beskytter minoriteter mod ytringer med racistiske konnotationer.«  

1.700 betjente var på gaden i Køln nytårsaften for at forhindre den bølge af røverier og seksuelle overgreb, som fandt sted nytårsaften for et år siden.

Sidste år forgreb op mod 2.000 mænd - mange af dem af nordafrikansk herkomst - sig på over 1.000 kvinder.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.