Flere udlændinge er blandt de dræbte i Nice

To tyske gymnasieelever og deres lærer, to amerikanere og en schweizer er blandt ofrene for angrebet i Nice.

Artiklens øverste billede
Mindst ni af ofrene for angrebet i Nice er udlændinge. Foto: Francois Mori/AP

Adskillige udlændinge er blandt de dræbte, som myndighederne har fået identificeret efter angrebet i Nice torsdag aften.

Oplysningen bekræftes af den franske præsident, François Hollande, som fredag eftermiddag besøgte et hospital i Nice.

50 mennesker svæver fortsat mellem liv og død efter angrebet, siger præsidenten. Adskillige børn er blandt de dræbte.

- Netop nu er 84 mennesker døde og omkring 50 i kritisk tilstand mellem liv og død, siger Hollande.

- Der er franskmænd blandt ofrene og også mange udlændinge fra alle kontinenter samt mange børn, små børn, siger præsidenten i en udtalelse fra hospitalet i Nice.

Ifølge anklageren i Paris er ti børn og teenagere blandt de 84 omkomne.

To gymnasieelever og deres lærer fra Tyskland er nogle af de udenlandske ofre, der er identificeret, oplyser det franske udenrigsministerium ifølge tv-stationen iTele.

To amerikanere er ligeledes dræbt, bekræfter USA's udenrigsministerium.

Mindst tre tunesere og tre algeriere er også blandt de 84 dræbte. Blandt dem er en tunesisk mor, hvis fireårige søn fortsat er savnet, oplyser Tunesiens udenrigsministerium.

To børn fra Algeriet blev dræbt i angrebet, meddeler Algeriets udenrigsministerium, og det samme gjorde en 70-årig kvinde fra Algeriet, der var på besøg hos sin datter i Nice.

Desuden er det bekræftet, at der er en schweizer, en russer, en armenier og en ukrainer blandt ofrene. Det meddeler udenrigsministerierne i deres respektive hjemlande ifølge iTele.

Mange af ofrene er endnu ikke identificeret. Da solen stod op over Nice fredag morgen, lå mange af de omkomne stadig tildækket på det sted, hvor lastbilen havde pløjet ind i menneskemængden.

Udenrigsministeriet i Belgien oplyser, at man fortsat mangler livstegn fra omkring 20 belgiske statsborgere, som menes at opholde sig i Nice.

Et stort antal er såret, heriblandt mindst én brite og to rumænere, oplyste myndigheder i henholdsvis London og Bukarest tidligere på dagen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.