Cameron ønsker tæt samarbejde med Europa efter exit

Selv om vi forlader EU, må vi ikke vende ryggen til Europa, siger David Cameron før EU-topmøde i Bruxelles.

Artiklens øverste billede
- Selv om vi forlader EU, må vi ikke vende ryggen til Europa, siger David Cameron. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Storbritannien skal søge det tættest mulige samarbejde med EU, når briterne forlader det europæiske samarbejde.

Det siger den afgående premierminister, David Cameron, tirsdag ved ankomsten til det første EU-topmøde i Bruxelles, efter at briterne har besluttet at stemme sig ud af EU.

- Selv om vi forlader EU, må vi ikke vende ryggen til Europa, siger David Cameron.

- Disse lande er vores naboer, vores venner, vores allierede, vores partnere, og jeg håber meget, at vi vil søge det tættest mulige forhold, når det gælder handel og samarbejde og sikkerhed, siger han.

David Cameron siger samtidig, at han ønsker en så konstruktiv exit-proces som muligt, og han håber, at også resultatet kan blive så konstruktivt som muligt. Thomsen: "Storbritannien er ramt af en politisk nedsmeltning"

De 27 andre EU-lande, der vil fortsætte samarbejdet uden briterne, vil have Storbritannien til at iværksætte exit-processen så hurtigt som muligt.

Men Cameron vil overlade det til den nye premierminister, der ventes fundet i september, at aktivere EU-traktatens artikel 50, som starter nedtællingen på to år til den britiske EU-exit.

Det har de andre EU-lande forståelse for, selv om de er klar til at indlede exit-forhandlingerne med det samme.

Men EU-præsident Donald Tusk og de 27 andre medlemslande siger samtidig, at der ikke kan blive nogle forhandlinger om hverken den britiske udmeldelse eller om Storbritanniens fremtidige forhold til EU, før briterne formelt sætter gang i exit-processen.

Flere af de EU-modstandere, der vandt den britiske folkeafstemning - blandt andre Londons tidligere borgmester Boris Johnson, der er en af favoritterne til at afløse Cameron - vil have forhandlinger med EU, før nedtællingen går i gang.

- Det er afgørende at understrege, at der efter vælgerbeslutningen om at forlade EU ikke er grund til hastværk, sagde Boris Johnson i fredags, da det stod klart, at briterne havde stemt for at forlade EU.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.